Løgismose kylling med nye grøntsager, tzatziki og salat

For mere end en uge siden skrev jeg om Søndagsavisens test af kyllinger der overraskende (i hvert fald for mig) viste at frosne kyllinger smagte bedre end ferske (inkl. en økologisk kylling). Samtidig postede jeg min egen opskrift på en saftig stegt kylling med sprødt skind, som første del af en helt igennem uvidenskabelig efterprøvning af Søndagsavisens resultater. For kan det virkelig passe at de frosne (og billige) kyllinger er bedre end ferske og dyrere kyllinger?

Jeg havde egentlig planlagt at udsætte en frossen Bornholmerkylling for (næsten) samme behandling, men da der i ugens løb havde været en del skriverier i pressen om Løgismoses gourmet kylling har jeg valgt at teste denne og udsætte bornholmeren til et endnu uvist tidspunkt.

Braiseret ananas med mandler og hvid chokolade

Sommer er dejligt. Og alt det lækre friske frugt der i overflod kommer til de små markeder og frugthandlere indbyder til at blive omdannet til lækre og lette sommer desserter. Når frugten altså ikke spises som den er fx til morgenmad med mælk. Jeg har fx fået mig sæsonens første jordbær, abrikoser, kirsebær og meget andet godt (mere om det i et senere indlæg).

Men inden det bliver sommer er det jo som bekendt forår (jeg ved det, jeg er født genial) og her er der knap så meget frisk frugt at omdanne til lækre desserter. Men, det manglende udbud på frugt, er nu ikke noget, der for alvor kan holde dessertlysten tilbage.

Stegt kylling med tomatsalatat og hvide majroer

Kylling, velfærd og velsmag er noget der kan få folk op af stolene. Der er nu et stykke tid siden jeg skrev om en stegt majskylling, som jeg synes smagte godt på trods af at den sikkert ikke har haft et bedre liv end en almindelig kylling.

For nogle uger siden havde Søndagsavisen en artikel hvori frosne og billige kyllinger (max 25 kr. /kg) havde klaret sig markant bedre end de dyrere og ferske kyllinger. Resultatet er lidt udfordrende for en madblogger, der går bare en lille smule op i kvalitet. Men resultatet vækkede også min nysgerrighed og da jeg elsker at komme til bunds i tingene, besluttede jeg mig for at sætte mig lidt ind i sagen.

En hurtig Google søgning gav ikke rigtig noget. Ingen bloggere (eller andre medier) synes at have kommenteret på det overraskende resultat. Nogle medier rapporterede blot resultatet uden at stille sig kritisk an.

Salat af hvide majroer, tomat, rødløg og æbleeddike

Regionen Bretagne i Frankrig er vist ikke bedst kendt for grøntsager. Smør, østers, havsalt (Fleur de sel de Guérande). For ikke at nævne æbler, calvados, cider og honning og er noget af det regionen er mest berømt for.

Som det nu ville sig passerede jeg for et stykke tid siden en grønthandler jeg normalt ikke kommer forbi. Min nysgerrighed blev vakt af synet af noget der lignede en forvokset hvid radise af bretonsk herkomst. Da jeg trådte indenfor for at spørge grønthandleren, hvad det mon var for en størrelse han havde liggende udenfor, fortalte han at det rent faktisk var en radise, men at smagen er mildere end dens bedre kendte rød-hvide slægtning.

Min erfaring med radiser er ikke prangende, men jeg kan godt lide deres sprødhed. På en god dag kan jeg finde på at dyppe dem i olivenolie og havsalt. Og på en (sjælden) hverdag konsumeres de blot som de er. Jeg havde ingen idé om hvad jeg ville kreere med min bretonske radise, men da min nysgerrighed nu var vakt var jeg nødt til at have et bundt med hjem.

Forårsruller med svinekød og grøntsager

Nogle gange ville jeg ønske jeg kunne sparke mig selv bagi. Selvfølgelig er det, kun det næstbedste valg. For hvis jeg kunne, ville jeg hellere gøre det om, så jeg ikke behøvede at sparke mig selv. Men hvis jeg nu kunne skrue tiden (og støvlehælen) tilbage, ville jeg nok ligge på en solbeskinnet strand med massere af tjenere omkring mig. Og så ville jeg nok have en betydelig mindre øm bagdel.

Når jeg gerne ville sparke mig selv bagi skyldes at jeg aldrig fik købt de nye hvidløg, som jeg havde set hos min grønthandler og hvis skæbne – havde jeg fået min vilje - var at ryge i mine forårsruller. De nye hvidløg der lå hos grønthandleren havde med deres duft fristet mig igennem en hel uge, men da jeg endelig skulle have dem havde han selvfølgelig ikke flere. Og det så ud til at alle andre også var løbet tør for nye hvidløg.