torsdag den 6. december 2012

Græskar med tahin, valnødder og granatæble

Græskar med tahin, valnødder og granatæble

Nogle kogebogsforfattere har en helt umiskendelig stil som kan give meget inspiration. Yotam Ottolenghi og Sami Tamimi, der har flere spisesteder i London, er to kokke, der har udviklet en særlig levantinsk-orientalsk stil, som på mange måder skiller sig ud fra det vi ellers er vant til herhjemme.

Overvægten er helt klart på frugt og grønt - eller rettere: frugt og grønt spiller en langt mere prominent rolle. Og de mange flotte farver gør maden - vegetarisk eller ej - ekstrem flot og appetitvækkende.

De to herrer jonglerer med mange ingredienser jeg selv holder af at bruge, om end mange gange kombineret på nye og overraskende måder. Kvæder, græskar, auberginer, tahin, granatæbler, nødder, sweet potatoes og lam indgår i mange spændende opskrifter, med fuld knald på farver og smag.

lørdag den 1. december 2012

Tandoori kylling med naan brød og salater

Tandoori kyling

Det indiske køkken efterhånden blevet allemandseje, så meget så det måske er blevet en fast del af vores hverdagskøkken. Og det er der gode grunde til. Indisk mad er lækkert og krydret med eksotiske krydderier og urter. Hvad der derimod er mindre oplagt er at indisk mad, med dets mange marinader, kan være med til at få hverdagsmaden hurtigere fra hånden. Ikke at indisk mad i sig selv er specielt hurtigt at lave, men da mange af retterne skal marinere i et døgn før betyder det at arbejdsprocessen bliver fordelt over to dage.

Tykmælk og kylling
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...