søndag den 26. februar 2012

Anmeldelse: Lindt Excellence mørk chokolade med chili


Efter at have prøvet denne chokolade fra Lindt er jeg er stadig ikke overbevist om at chokolade og chili er en god kombi. Eller lad mig omformulere det: i det salte køkken er det super. Men i det søde køkken er jeg mere vaklende. Grunden er den simple at jeg jo er på udkig efter noget sødt og synes at det stærke ødelægger ”dessert” oplevelsen. Jeg var også nysgerrig på hvor sød eller intens chokoladen skal være for at danne en god balance med den stærke chili. Chokoladen her viste sig at være ret sød uden megen form for smagsintensist. Der var med andre ord ikke noget modspil fra den syrlige frugt 8der kan være i god chokolade) og poweren fra chilien. Chokoladen brug her, skal det siges, er ikke Lindts 70% mørke chokolade.

Chokoladen er beskrevet som “Mørk chokolade med chili ekstrakt” (mindst 49% kakao). Ifølge varedeklarationen er der brugt både smørfedt og aroma. Chili ekstrakt kan muligvis forsvares (længere holdbarhed, ingen chilistykker i chokoladen?), om end jeg er usikker på hvad ”aroma” (”flavourings”) dækker over. Hvis der er tale om naturlige aromastoffer som fx vanilje eller salt er det vel OK. Men hvorfor så ikke deklarere det som sådan? Hvis der på den anden side er tale om kunstige aromastoffer som vanillin eller noget andet, hvorfor så ikke deklarere det som sådan og lade forbrugeren selv dømme?

Chokoladeæsken er si sig selv pæn og giver en god ide af hvad denne chokolade tilbyder. Selve chokoladen er også med en glat og en ret lys brun farve for en mørk chokolade.
Duften er sød og har en god dybde. Der er svage noter af chili i aromaen, men chilien føles ret tydeligt i fx øjnene.

Chokoladen har et OK knæk, god konsistens og smelter fint på tungen.

Chokoladen er meget sød og chilien er stærk uden at være super stærk. Chokoladen er OK uden at være noget særligt. Der er fx ingen frugt eller fine nuancer i smagen og mangler den smagsintensitet der kendetegner god chokolade.

Jeg giver chokoladen 7 ud af 10.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...