Kvædemarmelade

Af en eller anden grund har kvæder fået oparbejdet sig et mytisk ry. Måske hænger det sammen med at de er svære at få fat i (det er nu ikke er så svært endda). Det kan også være fordi de efter sigende kan parfumere en hel stue med deres duft. Og fordi de skulle smage meget aromatisk og dermed raffineret.

Og endelig kan det være fordi nogen vil vide at kvæden var den (i Bibelen ellers unavngivne) frugt, som Eva og Adam spiste af i Edens have.

Der findes forskellige slags kvæder, fx æble- og pærekvæder, som var ret almindelige i danske haver for en del år tilbage, men som der ikke er mange tilbage af længere. Æblekvæderne er runde i formen, mens dem jeg fik fat i er pærekvæder, som er lidt mere aflange i faconen.

Jeg har aldrig før lavet mad med kvæder, men da jeg så dem til fals hos grønthandleren købte jeg 3 stk. for at se om jeg kunne få noget lækkert ud af dem.

Kvæderne, som vist oprindeligt, stammer fra Kaukasus, har sæson om efteråret, dvs. nu og traditionelt bruges de til te, gele/syltetøj, kvædebrød eller i sammenkogte retter i det salte køkken. Som fx i en tagine.

Umodne er kvæderne grønne, lidt som Granny Smith, men bliver gule når de er modne.
Da de ikke alle var lige modne lod jeg dem stå nogle dage på spisebordet (for også lige at afprøve teorien om de kunne parfumere hele rummet – hvilket de i nogen grad kunne). I modsætning til hvad jeg ellers har fundet frem på nettet kunne disse kvæder sagtens spises rå. Teksturen er lidt ”sjov”, men smagen var fin og syrlig-sød æble/pæregtig.

Kvæder kan være hårde og lidt træede og det er derfor vigtigt at halvere dem forsigtigt med en skarp kniv og derefter fjerne den runde kerne, fx med en udstikker. Nævnte jeg forsigtigt? Jeg har hørt om flere, der har været tæt på at komme galt af sted under halveringen. Så sig ikke jeg ikke advarede dig!

Derefter skal du skære dem godt til, dvs. skære den inderste træede del, tættest på kernen væk. Herefter kan du skære dem i tern eller hvad der passer til det du skal bruge kvæderne til.

 

Jeg ved ikke om man kan bruge skrællen, men jeg har læst at det ikke skulle være et problem ovre hos piskeriset. Jeg skrællede mine – de var ikke økologiske og jeg ved ikke om man sprøjter kvæder.

Da kvæder indeholder meget pektin, som er det stof der får marmelade til at tykne, er syltetøj en oplagt endestation for kvæden. Men man kan også tilsætte lidt kvæde til frugt der ikke har så meget naturligt pektin i sig, som fx æbler, for at få det til at tykne – uden brug af husblas eller lign.

Kvæder skal koges i lang tid (1-2 timer) for at blive møre (så du kan blende dem til syltetøj) og får desuden en rigtig flot rød farve. Udfordringen med de store mængder pektin, der er i frugten, er at marmeladen nemt bliver meget stiv. Du kan derfor tilsætte ekstra vand efter endt kogning.

Og hvordan smager kvæderne så? Efter kogning synes jeg smagen er hen ad en meget raffineret og parfumeret hyben-æble ting. Men jeg er sikker på at andre vil være uenige.

Hvorom alting er, smager kvædemarmelade virkeligt lækkert og selv om jeg ikke rigtig er det store morgenmadsmenneske, er et stykke ristet brød med kvædemarmelade virkeligt en velsmagende måde at indtage dagens første måltid på.

 

Kvædemarmelade (ca. 2 glas)

3 kvæder (ca. 1, 2 kg)       3 dl  vand	400g rørsukker Evt. lidt vanilje

1. Skræl evt. kvæderne og skær blomst og stilk af i top og bund. Skær i stykker eller tern,
2. Kog kvæderne ved svag varme med vand, sukker og vanilje (hvis du bruger det).
3. Efter 1½-2 timer er kvæderne blevet røde og konsistensen tyk. Tilfør evt. mere vand undervejs, da kvædemarmelade nemt kan blive for stiv.
4. Blend marmeladen med en stavblender til den konsistens du kan lide. Jeg foretrækker min lidt "grov" dvs. sådan at der stadig er kvædestykker i marmeladen.
5. Kom på glas, lad marmeladen køle af og sæt hele herligheden i køleskabet.