Græskartærte med kondenseret mælk

Hvis du ikke synes en opskrift er specielt vellykket, kan du så tillade dig at blogge om den? Og hvis du endelig beslutter dig for at blogge om opskriften, hvilken vinkel giver du den så? Det er sådanne spørgsmål jeg har stillet mig selv de seneste dage, efter at have kastet mig ud i en græskartærte tilberedt med kondenseret mælk (som du kan se har problemerne tårnet sig over mig på det seneste).

 

Jeg håber derfor at der blandt mine læsere er mange akademikere, for indlægget her er måske mest af akademisk interesse. Forstået således at jeg videregiver min erfaring med en opskrift, som jeg, ahem, ikke synes er specielt vellykket. Forstå mig ret. Den er på ingen måde dårlig. Det er bare at når jeg bager en kage eller laver en dessert, vil jeg gerne have at den ”banker mine sokker af” som man siger på den anden side af kæret.

Nu må De, kære læser, ikke tro at jeg er ude på at nedgøre opskriftens forfatter eller på nogen måde tale ondt om nogen. Som blogger og opskriftstester ved jeg at det er hårdt arbejde at komme op med opskrifter, der er præcise og gennemarbejde nok til at man kan pudse ”rigtige brugere” på dem (og jeg er ganske klar over at mine egne opskrifter kunne være bedre).
 

Grunden til jeg fortæller alt dette er for at give dig carte blanche til at tweake denne opskrift, hvis du da er til den slags. For jeg nærer ingen tvivl om at tærten kan blive rigtig god.

 

Selv når man afprøver en opskrift i et ”lukket miljø”, som ens eget køkken, er der så mange variabler når man giver en opskrift fri (min ovn er ikke den samme som din, dit mel er ikke det samme som mit). Og så har jeg slet ikke nævnt variablen over dem alle, smag: min smag er ikke den samme som din smag.

 

Måske er det derfor at så mange opskriftsudviklere, som det hedder på nudansk, også har en masse ”smagsafprøvere” på lønningslisten (hvorfor har jeg ikke fået det job?!) Og så havde jeg bare en forventning eller forestilling om at netop denne græskartærte ville ”banke mine sokker af”.

 

Det skete så ikke. Og hvad var der så i vejen? For det første var der dejen. Den var alt for kedelig: ikke dårlig, men bare ordinær. Den bestod af smør, mel og 1 spsk. sukker. Jeg ved ikke om den ville have haft godt af et æg, eller om det havde passet bedre med en nødebund, der kunne give lidt sprødt modspil til det bløde fyld. Det kunne måske også være et forsøg værd at tilsætte dejen lidt salt og evt. en smule mere sukker.

 

Og så er der selve fyldet. Efter at have erhvervet mig en dåse kondenseret mælk, som er mælk indkogt med sukker, fandt jeg ud af hvor vanvittigt vanedannende det er (jeg kunne nemlig ikke dy mig for at stikke en ske ned i den – og nøj, hvor smager det bare godt). Så efter den oplevelse steg min forventning til fyldet med mere end et par grader. Men af en eller anden grund, som jeg ikke rigtig er klar over, blev fyldet aldrig rigtigt så intenst smagende som jeg havde sat næsen op efter. Hverken af græskar eller kondenseret mælk.

 

Jeg er ikke rigtig sikker på hvad en mulig løsning kunne være, men måske tilsætte noget dulche de leche, som jo er karamel laver på kondenseret mælk, til fyldet. Og måske lidt havsalt. Mon ikke saltkaramel og græskar kunne klæde hinanden? Eller hvad med at tilsætte fyldet lidt reven appelsinskal, alternativt appelsinblomst- eller rosenvand, for et mere levantinsk præg?

Og så er der noterne og spørgsmålene en læser (og i dette tilfælde en "bager") som mig måtte have. Kunne man fx skære græskaret i mindre tern og så bage det i 30-45 min. i stedet for 1½ time opskriften angiver eller ville resultatet ikke blive det samme?

Da jeg bagte mit græskar fik jeg de 425g, som opskriften angiver, fra et halvt græskar, så måske De også, kære læser, kan nøjes med et halvt græskar. Men her er det rigtig godt at opskriften angiver hvor mange gram der (ca.) skal være. Mit græskar var ikke specielt stort, synes jeg, så måske kan du lave den anden halvdel til bagt græskar med rosmarin og timian.

Endelig angiver opskriften at tærten kan bages i en 25 cm rund form. Det passede ret perfekt til mængden af dej/fyld.  Blot vil jeg tilføje at formen skal være af den "høje type", hvis al fyldet skal kunne være i.

Og så er der lige den kondenserede mæk. Efter at have brugt de 225 gram, som opskriften fordrede, stod jeg tilbage med ca. 100 gram. Og de skulle ikke gå til spilde. Så med mindre du foretrækker at servere kondenseret mælk til tærten, kan der blive til en portion hjemmelavet bounty.

Der er ingen, der har sagt at det skulle være nemt at skrive opskrifter!

 

Så kære læser, er du klar på en udfordring kan du se om du kan tweake græskartærten op til at sokkeafbankende niveau. Og skulle det lykkes dig hører jeg meget gerne om det. Indtil da får du den oprindelig opskrift (se linket ovenfor).

Græskartærte med kondenseret mælk

Dej

260g hvedemel 1 spsk sukker	110g smør 2-4 spsk. vand

 

Fyld

1 medium hokkaido græskar 225g kondenseret mælk               200g sukker 1 æg	¼ tsk.Revet muskat ¾ tsk. kanel ¼ tsk. Ingefær Evt. flormelis og mynte til pynt

1. Tænd ovnen på 200 grader, halver græskaret, skrab kernerne ud, dæk de to halvdele med sølvpapir og bag i 1½ time, til det er mørt.
2. Bland mel og sukker i en skål og tilsæt 1. spsk. koldt vand ad gangen tik dejen er samlet. Du kan  foodprocessor, men kan også gøres i hånden. Tryk dejen sammen og pak den ind i film og lad den hvile køleskabet i min. 30 min. Rul den herefter ud så den passer til formen (ca. 25 cm) og tryk den godt ned i formen.
3. Skræl græskar og blend det med de ævrige ingredienser til fyldet (undtagen flormelis og mynte). Kom fyldet på dejen og bag i 30-40 min. ved 175 grader. Pynt evt. med flormelis og mynte.