tirsdag den 28. august 2012

Stegt halloumi

Stegt halloumi

En af fornøjelserne ved at rejse er at på nye retter og anderledes mad. Når jeg er ude at spise på ferien gør jeg en dyd ud af at bestille retter, jeg ikke har prøvet før. Eller jeg køber madvarer jeg bare er nysgerrig på. På min ferie til Grækenland smagte jeg på spændene ting som kretensiske pærer, hvide agurker, delikate kretensiske pølser og halloumi.

Halloumi er en cypriotisk ost, som ikke sædvanligvis er at finde på tavernaernes menukort, hvorfra der typisk serveres feta og saganaki, en velsmagende stegt ost. Derimod fås Halloumi i butikkerne til meget rimelige penge, hvilket jeg tager som et udtryk for at osten er populær blandt kretenserne, som tilsyneladende har holdt den ”skjult” for turisterne.
 
Halloumi i skiver

Til gengæld har de ikke været i stand til holde den skjult for adskillige arabiske kulturer, som fx den palæstinensiske og egyptiske som har tradition for at spise grillet halloum, som osten hedder på arabisk.   

Osten er en meget fast hvid ost, med et højt smeltepunkt, der gør at man kan grille eller stege den på panden uden at den løber ud. Når osten er stegt får den en dejlig skorpe, der på en gang tilføjer sødme og crunch. Smagen er mild og salt og konsistensen er let gummiagtig som blødes lidt op når osten er stegt.

Når frokosttiden nærmede sig stegte jeg lidt Halloumi, og smækkede hurtigt en frisk salat sammen til en let frokost, nogle gange suppleret med lidt delikate kretensiske pølser. Særlig salat lavet med solmodne grøntsager står godt til ostens salte smag. Stegt Halloumi er også rigtig godt i en sandwich eller som forret, med grøntsager til.

Stegt halloumi med salat

Og er du ikke lige på ferie ved middelhavet kan du købe Halloumi hos mange af københavnske grønthandlere og specialbutikker.

Sådan gør du: Skær osten i skiver og varm olivenolie op på en pande. Steg osten 3-4 min- på hver side til den er gylden. Server evt. brød og israelsk salat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...