Salat af friske hestebønner med tahin

For godt en uge siden skrev jeg et indlæg om spinat tilberedt med friskbælgede hestebønner. Til lejligheden havde jeg – ikke overraskende– erhvervet mig en god portion hestebønner, hvorfor jeg – igen ikke overraskende – fandt mig selv med et overskud af friske hestebønner, der skulle omsættes til noget spiseligt.

Det sjove ved hestebønner er at der tilsyneladende kun er få traditionelle opskrifter. Jeg har engang fået en pasta ret med friske hestebønner i Toscana, men da jeg var på udkig efter en ret der kunne fungere som tilbehør til havbarsen i nordafrikansk stil var pasta ikke en mulighed.

Spinat med friske hestebønner

For ca. et års tid siden læste jeg om en opskrift på stegt makrel og hestebønner, som lød så interessant at jeg måtte give mig i kast med opskriften. Og det førte mig en tur, først til fiskehandleren, for at købe makrel fileter og dernæst til grønthandleren for at købe de lysegrønne hestebønner.  

 

Den pose frosne bønner jeg fik fat i, har sikkert været ret fin. I hvert fald var den hinde der sidder uden om bønnerne fjernet. Til gengæld var den angivne kogetid på 10 min. vist ikke videre nøjagtig. For efter ca. 8 minutters kogetid var bønnerne helt og aldeles udkogte om end stadig velsmagende- Så jeg valgte ikke at poste et indlæg om det og havde indtil i dag lykkelig glemt alt om min lille fiasko.

Egyptisk ful medames

Første gang jeg smagte ful medames, var for en del år tilbage på en mellemøstlig restaurant i New York. Min medspiser, der havde bestilt retten til at starte med, var så generøs at lade mig smage på retten. Og det smagte så godt at jeg havde lyst til at beholde retten for mig selv.

Ful medames, er en egyptisk ret tilberedt af hestebønner, der er simret med løg og krydderier og efterfølgende blandet med tomat, hvidløg, citron samt olivenolie og spises med æg og pitabrød.

Jeg blev forundret over at en tallerken ydmyge bønner kunne smage så godt. Bønner er ikke alles kop te, i hvert fald ikke på vores breddegrader, hvilket jeg ved flere lejligheder har måttet sande. Men i Egypten er denne ret så populær at den ikke kun spises til morgenmad, men også til frokost og aftensmad – faktisk på ethvert tidspunkt af dagen.