For en der ikke er så meget for morgenmad er det vel lidt mærkeligt, at jeg poster to indlæg i træk om morgenmad. Imidlertid kan jeg ret godt li’ æg og det er derfor heller ikke tilfældigt at begge indlæg inkluderer æg. Og faktisk kan jeg godt li’ ”morgenmad” – bare ikke som det første om morgenen. Nææ, giv mig lige lidt tid til at vågne, et par kopper god kaffe – og så – lidt op ad formiddagen, skal du se mig spise en solid morgenmad. Og meget gerne med æg.
Jeg forestiller mig at det er den slags morgenmad, som man netop ikke spiser, lige når man er stået op, men efter nogle timers hårdt slid på ranchen, hvor man har brug for solid kost at styrke sig på. Præcis som man kan have det på en doven morgen, efter en hård uge med drøn på.
Udover at tilfredsstille lysten til et solidt morgenmåltid, giber huevos rancheros dig mulighed for at få brugt den grønne peberfrugt, der er med i en pose ”pebermix” (og hvorfor er det lige der er et ”x” i, på dansk?!), som pga. den lidt bitre smag, typisk er den sidste tilbage, efter at de lidt sødere gule og røde peberfrugter er spist (eller som her brugt til salsaen).
En ting jeg dog ikke helt har forstået er hvordan ranch arbejderne, efter denne solide kost, kan komme tilbage til arbejdet. Uanset om det er for at plukke gule, røde eller, tja, grønne peberfrugter.
1 spsk. olie ½ rødløg i skiver 1 ds. kidneybønner, drænet ½ tsk. spidskommen ½-1 grøn peberfrugt, strimlet | ½ tsk. paprika 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket 2 majs tortillas 2 æg 1 portion pico de gallo |
1. Varm olien op til middel varme og steg rødløg let i 3-4 min. Tilføj peberfrugt og steg videre i nogle minutter.
2. Skru ned på svag varme og tilsæt paprika og spidskommen og steg i 1 minut og tilsæt herefter kidneybønner. Steg videre i 3-4 minutter og krydr med salt. Bland koriander i blandingen
3. Lun imens dine majstortillaer (fx i mikro ovn eller på panden) og spejl æggene, som du kan li' dem.
4. Top hver majstortilla med halvdelen af bønnerne, et spejlæg og et par gavmilde skefulde pico de gallo.
looks delicious
SvarSlet