Inden min nuværende karriere flirtede jeg lidt med kokkefaget og jeg var bl.a., en kort overgang, køkkenchef på et hotel. Kokke spiser ikke. De smager konstant på maden og får derfor sjældent et ”ordentligt” måltid, mens de er på arbejde. Det er først når man kommer hjem at sulten for alvor melder sig. Og da er det som regel for sent, for i modsætning til hotelkøkkenets fyldte køleskabe er det hjemlige køleskab som regel gabende tomt. For hvem har tid til at købe ind når man kommer hjem kl. midnat eller senere?
Tjenere, opvaskere og resten af personalet, derimod, bliver
sultne på ”normale” tidspunkter. Og så er det at kokken forventes at bikse
noget sammen på trods af at tiden sjældent er til det.
Nogle dage planlagde jeg personale maden ud fra ting der
skulle bruges op eller af rester fra gårsdagens servering. Tomater, vendt i
havsalt, friskkværnet peber og olivenolie og langtidsbagt i ovnen, serverede vi
gennem hele sommeren.
Så når tiden, som altid var knap, og personale maden skulle
gå hurtigt, blev de langtidsbagte tomater til en hurtig pastasovs og most med
lidt friske urter som basilikum og vupti – mad til alle. Nogle gange blev
retten udvidet lidt med lidt frisk revet parmasan eller pecorino romano.
Jeg havde faktisk ”glemt” disse tomater fordi jeg ikke har
lavet den siden jeg arbejde på hotellet (og måske fordi det ikke er så tit jeg har
ovnen kørende i flere timer). Dvs. indtil jeg så en opskrift og anden måde at
bruge disse tomater på ovre hos David Lebovitz’ blog, hvor han gned et stykke
ristet brød med hvidløg og olivenolie, toppet med tomater og lidt smuldret
feta. Det så så lækkert ud at jeg satte ovnen i sving.
Du får en let modificeret udgave af hans opskrift her.
½ kg tomater halveres og blandes med 2 spsk. olivenolie, salt, friskkværnet peber og 1 fed hvidløg skåret i tynde skiver. Kom det hele i et ovnfast fad og bag det ved 150 grader i 2 timer eller mere og lad dem køle af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar