torsdag den 21. marts 2013

Tilbehør til påskens lammekølle

Fenikkelsalat med mynte, valnødder og granatæble

Når jeg kigger tilbage på nogle af mine tidligere indlæg kan ikke undgå at lægge mærke til at nogle indlæg er mest populære på bestemte tidspunkter af året. Og det er vel egentlig naturligt nok at opskrifter med jordbær er mest populære om sommeren.

På den anden side bliver vores madvaner også dikteret af religion og traditioner – sæson eller ej - hvilket det aktuelle ”påskelam” er et godt eksempel på. Lam bliver født tidligt på foråret dvs. april og er slagteklare engang i efteråret, hvilket vel er en grundende til at vi får (frossen) lam fra den anden side af jordkloden.
Spinat med pinjekerner og libanesisk auberginesalat

mandag den 18. marts 2013

Morten Heibergs brownie

Morten Heibergs brownies

Et af de spørgsmål jeg stiller folk, som fortæller om en god kogebog er hvilken ret de har lavet fra den. Ofte er det bare det ved det at de ikke har lavet en ret og jeg får derfor en halvkvædet vise om hvorfor bogen er så god.

Og jeg kender det sådan set udmærket fra mig selv. Jeg har mere end en kogebog i samlingen som jeg aldrig nogensinde har lavet så meget som en eneste ret fra. Også selv om bogen er flot, velskrevet og der i øvrigt ikke er noget at udsætte på den. Og grunden er at kogebøger lige så meget er underholdning og inspiration, som værktøjer man rent faktisk bruger. Så meget for kogebøgers funktion.

torsdag den 14. marts 2013

Libanesisk aubergine salat: salatat al raheb


I mellemøsten er der et ordsprog der går på at en ung kvinde først er giftemoden når hun kan 1000 retter med aubergine, hvilket vel dybest set siger en masse om kvinder og auberginer (eller den måde man ser dem på).

Og det betyder, går jeg ud fra, at langt de fleste tilberedninger med auberginer fra regionen er kreeret af kvinder, der har travlt med at blive gift eller få deres døtre gift. For slet ikke at tale om det marked der må være for tykke kogebøger med aubergine opskrifter.

mandag den 11. marts 2013

Panforte: italensk julekage med tørret frugt og chokolade


Panforte har længe været på min to do liste, hvilket den vist kom efter jeg så en opskrift ovre hos David Lebovitz. At vi skulle langt over jul før jeg rent faktisk fik lavet kagen skyldes blandt andet at der i opskriften indgår 200g kandiseret citrus, hvilket jeg lige skulle have produceret først (ja, det kan købes, men min markedsanalyse viste at anskaffelsen var forbundet med ikke ubetydelige udgifter).

Så julen gik med at indsamle skaller af økologiske appelsiner og klementiner til kandisering. Lidt efter lidt blev lagret udbygget med mandler, hasselnødder, dadler og abrikoser og endelig manglede kun tiden, som altså endelig indfandt sig.


mandag den 4. marts 2013

Pico de gallo: frisk mexicansk tomatsalsa

Pico de gallo - frisk mexicansk tomatsalsa

Wraps eller tortillas med fyld er meget populære blandt voksne som børn. Og det er da efterhånden også et stykke tid siden jeg lagde en opskrift på wraps/tortillasmed krydret oksekød til at komme i.  Dengang lagde jeg dog ikke en opskrift op på tomatsalsa og det er det jeg altså gerne vil råde bod på nu.

Som med så meget andet ”fastfood”, er småretterne og smagsgiverne på siden mindst lige så vigtige i forhold til at give retten friskhed og karakter. Tænk bare på hvad en burger ville være, uden fx ketchup eller syltet agurk.
Grøntsager og koriander til pico de gallo 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...