En af de ting jeg elsker ved efteråret er de mange for sæsonen unikke råvarer. Jeg tænker her på fx kvæder, granatæbler, pærer, græskar og friske figner. Derfor bloggede jeg også sidste år om kvædemarmelade, kvædekage med marcipan, en frugtsalat med friske figner, mynte og granatæble samt en salat af friske figner, valnødder og feta.
Jeg husker at jeg sidste år på denne tid sad på mit arbejde
og drømte om at skabe en figentærte med marcipan, Og jeg kom faktisk rundt til
at lave tærten, som dog aldrig kom på bloggen, fordi den krævede lidt
justeringer jeg ikke havde tid til at eksperimentere med. Så har De, kære
læser, en god opskrift på en kage med friske figner og marcipan, hører jeg
meget gerne om det.
Clafoutis er vel nok en mere klassisk bistro dessert, fra det franske landkøkken og laves traditionelt med kirsebær overhældt med en slags pandekagedej som bages i ovnen og som jeg altså her har lavet med friske figner i stedet. Og jeg kunne sagtens finde på at servere begge versioner i min imaginære bistro. Desserten – hvis du spørger mig - smager vanvittigt godt i sig selv, men bliver bestemt ikke ringere af en skefuld virkelig god vaniljeis.
Clafoutis serveres traditionelt varm, men jeg synes den er bedst lun, om end jeg gerne spiser den kold, hvis der skulle være en portion til overs. Og er der det, kan jeg gå hele dagen og drømme om hvor godt den sidste portion vil smage mig når jeg kommer udkørt hjem efter arbejde og endelig har fået et tiltrængt måltid mad.
4 friske figner 2 æg ½ dl. fløde ½ dl- sødmælk | 45g hvedemel 50g rørsukker (+ lidt ekstra) 25g smør, smeltet Lidt smør til formen |
2. Pisk imens æg og resten af sukkeret til en luftig æggesnaps.
3. Rør mel og 20g smeltet smør i dejen og tilsæt til sidst sødmælk og fløde.
4. Smør en form med det sidste smør, læg fignerne i bunden af fadet og hæld dejen over. Slut af med at strø 1-2 spsk. sukker over. Bag i ovnen ca. ½ time ved 200 grader.
5. Server varm eller lun.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar