Græskartærte med kondenseret mælk

Hvis du ikke synes en opskrift er specielt vellykket, kan du så tillade dig at blogge om den? Og hvis du endelig beslutter dig for at blogge om opskriften, hvilken vinkel giver du den så? Det er sådanne spørgsmål jeg har stillet mig selv de seneste dage, efter at have kastet mig ud i en græskartærte tilberedt med kondenseret mælk (som du kan se har problemerne tårnet sig over mig på det seneste).

 

Jeg håber derfor at der blandt mine læsere er mange akademikere, for indlægget her er måske mest af akademisk interesse. Forstået således at jeg videregiver min erfaring med en opskrift, som jeg, ahem, ikke synes er specielt vellykket. Forstå mig ret. Den er på ingen måde dårlig. Det er bare at når jeg bager en kage eller laver en dessert, vil jeg gerne have at den ”banker mine sokker af” som man siger på den anden side af kæret.

Salat af spidskål med granatæble

Det er ikke så tit jeg får mails fra læsere, men for ikke så længe siden modtog jeg en mail, fra en der ville vide hvordan jeg havde lavet salaten, som var en del af tilbehøret, i indlægget om andebryst med pommes frites.

Salaten var egentlig bare ment som et forslag af tilbehør til retten og jeg lagde derfor ikke fremgangsmåden op sammen med indlægget. Men siden jeg nu har fået en forespørgsel på den og fordi det er en af mine ”standard salater”, jeg rigtig tit laver, vil jeg gerne dele opskriften (og man skulle da også være et skarn, hvis man lader muligheden for et blogindlæg passere uudnyttet hen).

Kvædemarmelade

Af en eller anden grund har kvæder fået oparbejdet sig et mytisk ry. Måske hænger det sammen med at de er svære at få fat i (det er nu ikke er så svært endda). Det kan også være fordi de efter sigende kan parfumere en hel stue med deres duft. Og fordi de skulle smage meget aromatisk og dermed raffineret.

Og endelig kan det være fordi nogen vil vide at kvæden var den (i Bibelen ellers unavngivne) frugt, som Eva og Adam spiste af i Edens have.

Der findes forskellige slags kvæder, fx æble- og pærekvæder, som var ret almindelige i danske haver for en del år tilbage, men som der ikke er mange tilbage af længere. Æblekvæderne er runde i formen, mens dem jeg fik fat i er pærekvæder, som er lidt mere aflange i faconen.

Jeg har aldrig før lavet mad med kvæder, men da jeg så dem til fals hos grønthandleren købte jeg 3 stk. for at se om jeg kunne få noget lækkert ud af dem.

Mortens and: Andebryst med pommes frites og tilbehør

Som madblogger blogger jeg om den mad jeg selv tilbereder og spiser. Men som blogger finder du også ret hurtigt ud af at nogle indlæg er mere efterspurgte end andre. Og med Google Analytics, der er installeret i blogspots backend, får du mulighed for at se hvilke blogindlæg der får mere ”love” (udtales låååv) end andre. Ikke at jeg laver indlæg efter hvor mange hits jeg forventer at få.  Men jeg kigger jeg selvfølgelig også på tallene.
 
Mange gange er det tilfældigheder, der gør at netop dit indlæg får mange hits, frem for mange andre der har blogget om samme emne. Og andre gange rammer man bare ned i noget, som viser sig at være efterspurgt. Det er mit indlæg om medisterpølse med alternativt tilbehør er et godt eksempel på.

 

Salat af friske figner, feta og valnødder

I mit forrige indlæg forsøgte jeg at kommunikere friske figners fortræffeligheder både i det salte og søde køkken. Kommunikationen har nok ikke været den bedste, for der er ikke mange der har besøgt netop det indlæg.

Og kommunikation er en svær kunst. Det måtte jeg sande for nylig, da jeg var ude at spise på en lokal bistro med en god ven. Måltidet vi fik var OK, uden at være noget at blogge hjem om – så det undlader jeg hermed. Men hvor var jeg – nå ja, kommunikationens svære kunst.

Forud for mødet havde vi været i telefonisk kontakt for at finde et godt sted at indtage vores aftenmåltid og catche up, på gamle dage. Vi var blevet enige om at spise bistro mad og begyndte nu jagten på et spisested i den genre. Og som så mange andre - formoder jeg - tog vi internettet til hjælp.

Nu skulle man tro det ville være en smal sag at finde en god bistro i København. Og det er vel - når alt kommer til alt - vel egentlig heller ikke jordens mest uoverkommelige opgave.

Frugtsalat af friske figner, pærer, granatæble, mynte og valnødder

For noget tid siden skrev jeg et indlæg om en frugtsalat med de meget velsmagende og sagnomspundne Reine Claude blommer tilsat basilikum. Og selvom min grønthandler stadig er leveringsdygtig i disse og andre søde blommer lidt endnu, er de typiske sommerfrugter, som nektariner, ferskener og abrikoser på retur. For en frugtelsker som mig, der sagtens kan konsumere 8-10 stk. frugt på en dag, er det lidt vemodigt at sige farvel til sommerfrugterne.

 

Men helt slut er det ikke, for starten af efteråret er også en interessant årstid set med frugtøjne. Du kan få virkelig god frisk frugt i sæson, som friske figner, æbler, pærer, granatæbler, kvæder samt de sidste blommer. Du kan sagtens lave lækre frugtsalater af disse frugter hvilket jeg gør så snart lejligheden byder sig. Og lige nu gælder det om at udnytte det store udbud af friske figner, som er i sæson en måneds tid endnu (og jeg håber endnu længere).

Shakshuka: æg på spicy tomatsovs

Shakshuka er en israelsk/arabisk brunch ret: hele æg ”pocheret” på en bund af spicy tomatsovs og som traditionelt spises med pita- eller fladbrød til.  

Hvis jeg kun måtte tage en ret med mig ud på en øde ø, ville shakshuka helt sikkert være en af topkandidaterne. Andre ville måske tage en mere luksuriøs og rig ret med sig ud på dette mindre sjove ophold. Men, når nu det skal være, er shakshuka en af den slags retter jeg kan spise hvor- og når som helst (hvilket er en fordel når du nu befinder dig på en øde ø).

Med godt brød eller friskbagte pita til, er det svært at forestille sig en bedre brunch ret – eller simpelt hen bare ”comfort food”, man kan "tucke into".