Blogaward

Anne, ovre fra Anne naturglad, har været så sød at tildele mig en blogaward for min ydmyge blog – mange tak for det. Jeg har kørt min blog mere eller mindre fast siden september 2011, så det er måske lidt tidligt at modtage en award. For jeg er ikke sikker på at bloggen har fundet sin helt egen stil endnu. Og der er mange ting jeg gerne vil gøre anderledes. Fx ville jeg ønske jeg var bedre til gode fotos. Og at jeg havde tid til at lave et mere lækkert design. Derfor giver jeg awarden videre til nogle bloggere som har de kvaliteter jeg gerne så på min egen blog.

Stafetten sendes videre på følgende måde:

1. Linke til den man har modtaget Awarden af (og indsætte Award billedet)
2. Give den videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
3. Svare på fem spørgsmål

Det første har jeg allerede gjort ovenfor. Jeg giver awarden videre til disse fem bloggere for deres gode og flotte blogs.

Fififth floor cooking

Fru Kubiks lækkerier

Telecocina

Kunster på køkkenbordet

Chocolat

Og så til spørgsmålene:

1. Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg begyndte at blogge for at få mine tanker om mad ud, for at inspirere og hjælpe andre med tips og opskrifter.

2. Hvilke blogs følger du?
Jeg kan godt lide blogs der handler om mad og hverdagsliv, så for det meste er det dem jeg følger.

3. Favorit farve(r)?
Blå.

4. Favorit film?
Jeg ser ikke ret mange film og har ikke en decideret favoritfilm. En film jeg har set for nylig og som jeg syntes godt om er ”Inside man” med Denzel Washington.

5. Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?
Jeg kunne godt tænke mig en ”bounty” ferie til Thailand eller Malaysia. Frugt, lækker mad og skønne omgivelser, især her i vinterkulden. Som du også kan se på min blog er det fra netop denne verdensdel jeg henter meget af min kulinariske inspiration.

Anmeldelse: Lindt Excellence mørk chokolade med chili

Efter at have prøvet denne chokolade fra Lindt er jeg er stadig ikke overbevist om at chokolade og chili er en god kombi. Eller lad mig omformulere det: i det salte køkken er det super. Men i det søde køkken er jeg mere vaklende. Grunden er den simple at jeg jo er på udkig efter noget sødt og synes at det stærke ødelægger ”dessert” oplevelsen. Jeg var også nysgerrig på hvor sød eller intens chokoladen skal være for at danne en god balance med den stærke chili. Chokoladen her viste sig at være ret sød uden megen form for smagsintensist. Der var med andre ord ikke noget modspil fra den syrlige frugt 8der kan være i god chokolade) og poweren fra chilien. Chokoladen brug her, skal det siges, er ikke Lindts 70% mørke chokolade.

Chokoladen er beskrevet som “Mørk chokolade med chili ekstrakt” (mindst 49% kakao). Ifølge varedeklarationen er der brugt både smørfedt og aroma. Chili ekstrakt kan muligvis forsvares (længere holdbarhed, ingen chilistykker i chokoladen?), om end jeg er usikker på hvad ”aroma” (”flavourings”) dækker over. Hvis der er tale om naturlige aromastoffer som fx vanilje eller salt er det vel OK. Men hvorfor så ikke deklarere det som sådan? Hvis der på den anden side er tale om kunstige aromastoffer som vanillin eller noget andet, hvorfor så ikke deklarere det som sådan og lade forbrugeren selv dømme?

Chokoladeæsken er si sig selv pæn og giver en god ide af hvad denne chokolade tilbyder. Selve chokoladen er også med en glat og en ret lys brun farve for en mørk chokolade.
Duften er sød og har en god dybde. Der er svage noter af chili i aromaen, men chilien føles ret tydeligt i fx øjnene.

Chokoladen har et OK knæk, god konsistens og smelter fint på tungen.

Chokoladen er meget sød og chilien er stærk uden at være super stærk. Chokoladen er OK uden at være noget særligt. Der er fx ingen frugt eller fine nuancer i smagen og mangler den smagsintensitet der kendetegner god chokolade.

Jeg giver chokoladen 7 ud af 10.

Thailandsk millionbøf eller hakket oksekød med limeblade og citrongræs

Jeg tror aldrig jeg lærer at forstå vores HR afdeling. Det er som om den opfører sig som en personaleafdeling. Og hvad er så forskellen, tænker du måske? Så her får du min helt og aldeles uvidenskabelige og højst fordrejede vurdering. En HR afdeling betragter ansatte og kandidater som ressourcer og overvejer hvordan de ansattes kompetencer er med til at forbedre virksomheden. Og ikke mindst hvordan de ansatte kan bruges i funktioner som måske til at starte med ikke var i deres profil. En personaleafdeling, derimod, er en yderst udynamisk enhed der tager sig af de administrative ansættelsesforhold og ansætter personale på 1:1 niveau.

Når ansøgningerne til vikariater og tastearbejde, som i disse dage vælter ind, vælger man at invitere ekstremt kvalificerede ansøgere til samtale. Derefter fortæller man dem at de er alt for overkvalificerede og spørger ind til om de mon kan holde ud at tage de rutineprægede opgaver, hvilket de stakkels kandidater så på bedste vis forsøger at forsikre HR chefen om, som dog sjældent bliver overbevist. Man beder dem fremvise eksamensbeviser, skaffe referencer fra tidligere arbejdsgiver og what not – og husk på at det er ”rutineopgaver” vi taler om. Men man vælger konsekvent at tage disse meget kvalificerede kandidater til samtale. Nu tænker du måske at det er fordi man påtænker at ansætte vedkommende senere hen, men det er, kære læser, ingenlunde tilfældet.

For når HR chefen så vælger at ”ansætte” en af kandidaterne bliver det altid de mindst kvalificerede og de der har ingen eller meget lidt erfaring. Aldrig bliver det en kandidat der har relevante faglige kompetencer og som på et senere tidspunkt kan blive værdifulde i firmaet. Man ansætter ”tastemaskinen”, der kan taste og ikke har så megen anden erfaring. Langsigtet tænkning bliver det ikke til og det betyder at, når firmaet mangler hænder til opgaver, hvor erfaring er et plus, kan vi ikke trække på de interne vikarer. Når nye stillinger skal besættes, tager man ikke blot nogle af de interne medarbejdere som allerede er bekendte med virksomheden og forretningsgangen. Så starter hele HR møllen op igen. Stillinger slås op, ansøgninger vælter ind, samtaler afholdes osv. Se, sådan holder man en HR afdeling i gang!

Nu er det så tredje gang på 2 måneder at virksomheden søger profiler man kunne have sikret sig tidligere som vikarer. Eller værre. Profiler som for nylig har forladt firmaet fordi deres tidsbegrænsede stillinger ikke blev forlænget.

Sådan kan HR politik være så uinspireret og måske undergravende for en virksomheds fremtidsudsigter.

Nu kender jeg – desværre - selv en hel del til manglende inspiration, hvad den daglige madlavning angår. Ofte finder jeg blot en pakke hakket kød i køleskabet. Og selvom jeg kan en del opskrifter med hakket kød, er det ofte de samme retter der går igen. Det er som om jeg ikke helt formår at tænke nyt. Men denne gang gik det lidt anderledes. Pakken med hakket kød blev forvandlet til en ret jeg havde glemt lidt. Det er en ”Thailandsk” millionbøf fra bogen Geniale gryderetter og superbe supper.

Inspirationen - til en ny ret - kom så efter jeg havde lavet retten. For jeg tænkte på at lave en blanding mellem den thailandske millionbøf og den danske gryderet med hakket oksekød og hvidkål, jeg har blogget om her. Jeg forventer at tilføje ekstra citrongræs og limeblade og hvidkål til retten.

Skulle du nu undre dig over hvorfor denne ret er fra Danmark er det fordi jeg ikke regner med at dette er en autentisk thai ret. Men godt smager den og god at blive inspireret af er den også.

Thai millionbøf

4-500g hakket oksekød 3 stængler citrongræs, finthakket 15 citronblade (kafir lime) i fine strimler 2 rødløg hakket 4 fed hvidløg finthakket	3 grønne chili finthakket (kan udelades) 3 dl. vand 2 spsk. fish sauce 2 spsk. friskpresset limesaft Frisk koriander

1. Brun kødet og tilsæt citrongræs, limeblade, chili og løg og svits med nogle minutter ved middelvarme.
2. Tilsæt hvidløg og svits i 2 minutter.
3. Kom de øvrige ingredienser ved (undtagen lime og koriander) og lad retten simre ved svag varme en 20 min. tid.
4. Smag til med salt og slut af med limesaft. Retten skal have en frisk syrlig smag og skal være meget stærk hvis du vælger at komme chili i!

Spansk kylling med kikærter, løg og ris

København er ikke Danmarks centrum. Jeg er københavner og elsker storbyen og det betyder at jeg alt for sjældent kommer ud af byen. Så en gang imellem er det trænger jeg til at blive mindet om at der findes andet end København. Når jeg så – en alt for sjælden gang imellem – kommer ud af byen får jeg set ting jeg ikke ville have set ved at blive hjemme i ”Danmarks centrum”. Tag fx i søndags, hvor vi kørte ud i det snedækkede landskab for at besøge nogle venner i Ganløse. Og som vi kom længere ud af byen så vi skove og marker smukt snedækkede i det flotte solskinsvejr. Oplevelsen er måske banal, men når det ikke er noget man ser særlig tit bliver det specielt. Men nu vi var der skulle det udnyttes, så vi tog kælkene på nakken og så af sted i skoven for at boltre os i sneen? Masser af kælketure, leg og sneboldskampe senere gik vi trætte ind for at tilberede aftensmaden. Spansk kylling med løg og kikærter skulle det være. Kikærter får en dejlig hård/sprød skal når de bages i ovnen og er gode til at absorbere smagen af spansk paprika, olivenolie, havsalt og rosmarin. Og når man har været ude at kælke hele dagen - i den "friske landluft" - havde vi appetit som glubske ulve: rub og stub blev fortæret inden vi igen vendte snuden tilbage mod "Danmarks centrum".

Sådan gør du:

1. Brun ca. 1400g kyllingelår eller en hel kylling skåret i stykker i lidt olie.
2. Beklæd en bradepande med bagepapir og tænd ovnen på 180 grader. Bland 1 ds. afdryppede kikærter (ca. 300g) med 1-2 spsk. olivenolie, 2 tsk. sød spansk paprika, 2-3 løg i kvarte, nogle rosmarin kviste og krydr med havsalt. Her kan du så tilføje egne variationer. Fx kan du tilsætte chorizo, friske tomater, hvidløg, peberfrugt eller auberginer. Du kan også komme kartofler ved - så har du en ret der passer sig selv i ovnen.
3. Kom blandingen i bunden af bradepanden og læg brunede kyllingestykker oven på og giv det 30-45 min i ovnen til kyllingen er gennemstegt. Server med ris, kartofler eller brød.

Beef Rendang Curry med ris og spidskålssalat med koriander og cashewnødder

Jeg kører gennem Nørrebro på vej hjem fra arbejde. Og når man som jeg holder af at lave mad fra hele verden er det en god ting. De mange etniske butikker har stort set alt i ’eksotiske’ ingredienser. Her er både søde og syrlige granatæbler, kvæder, koriander, citrongræs, limeblade, thailandske karrypastaer i alle afskygninger – ja alt hvad hjertet begærer. Og det er ofte her på vej hjem efter endnu en hård arbejdsdag at inspirationen til aftensmaden bliver til. Og lige så ofte ender jeg med at købe ingredienser med hjem som jeg tit har set i opskrifter, men som jeg ikke har fået afprøvet. Og det var præcis med intentionen om at lave Beef Rendang curry at jeg på vejen fik købt tamarinde og tørrede karryblade (billede).

Rendang er en fantastisk ret fra det malaysiske og indonesiske køkken, med kokosmælk, citrongræs og karryblade og du kan se malay kokken Norman Musa lave den her. Når jeg vælger at "give" retten til Malaysia er det fordi jeg gav indoneserne ophavet til versionen med kylling jeg lavede for noget tid siden. Sol og vind skal fordeles lige. Og selv om jeg har lavet retten før har jeg ikke lavet den med tamarinde og karryblade før. Tamarinde er en bælgfrugt som ofte bliver beskrevet som sur eller syrlig. Du knækker nemt skallen af og tager frugtkødet ud som derefter udblødes i vand. Bevares, smagen er moderat syrlig, men jeg synes den er langt mere sød end den er syrlig og kan derfor suppleres med lime saft. Allerede nu har jeg en burmesisk opskrift på oksekød i tamarinde på ”to do listen” ligesom jeg gerne vil prøve foodfanatic’s opskrift på pad thai hvor tamarainde, ifølge foodfanatic, er en essentiel ingrediens.

Beef Rendang Curry

Lidt olie til stegning 2 stilke citrongræs, hakket 2 fed finthakket hvidløg 5 cm ingefær, skrællet og hakket         1 tsk. gurkemeje 1 tsk. koriander 1 tsk. spidskommen 4 skalotteløg el. 2 løg, hakket 4 limeblade	2 røde chili, kan udelades og erstattes af caynne peber el. 2 tsk. sød paprika 1 dåse kokosmælk 4-6 karryblade (kan udelades) 800g tykkam i grove tern 2 tsk. fiskesovs (kan udelades og erstattes med salt) 2 spsk. tamarinde vand (tamarinde udblødt i vand) Evt. salt Koriander til pynt

1. Blend alle ingredienser undtagen, olien, til en pasta (gøres nemt med en stavblender).
2. Steg krydderpastaen i lidt olie i nogle minutter. Kom kød i tern ved og steg nogle minutter mere til kødet er dækket helt ind i pastaen.
3. Tilføj kokosmælk, karryblade og fiskesovs og lad det simre til kødet er mørt. Tilføj evt. lidt vand hvis der mangler væske.
4. Udblød lidt tamarinde i kogende vand og tilsæt det 2 min. inden retten er færdig. Server med ris eller brød.

Spidskålssalaten laves som følger. Rist en god portion cashwenødder ved middelvarme, der tager ca. 3 min. Snit ½ spidskål fint, hak ½ bundt koriander groft. Til dressing skal du bruge saften af ½ lime og lidt olie. Bland det hele godt sammen, smag til med salt og top med cashewnødder.

Chokolademousse: You're the boss

Den forgangne uge har gjort mig rigere. Rigere på erhvervserfaring. Det kan ikke betale sig at have en chef for hvem mit arbejde har lille værdi. Ikke desto mindre er min chef nødt til at have en mening om hvordan han vil have arbejdet udført. Og det skyldes alene at han også har en chef. Gør han ikke arbejdet godt nok skal han stå skoleret. Og det er så her mit problem kommer ind i billedet. For lige pludselig står jeg med ikke en, men hele to chefer. Og det betyder så at de hver især vil have udformet mine kravspecifikationer, tidsplan og dokumentation og andet godt som ligger på mit bord på deres helt egen måde. Så når dokumentet, som aftalt på et møde med min chef, kan jeg se frem til at der kommer flere rettelser og ”venlige forslag” fra chefens chef. Så 1) lad være med at have en uengageret chef og 2) lad være med at anskaffe dig en chef der selv har en chef.

Når man så for gang nr. 117 har ændret i sine dokumenter og for gang nr. 116 er ved at koge over er der en godt at komme hjem og få et fix. Og skønt jeg ikke tager stoffer er denne franske klassiker af en dessert lige så vanedannende. Og så er den ret nem at lave modsat af dens fancy renommé. Og det er fordi der ingen æg er i. Kun fløde og chokolade. Jeg taler selvfølgelig om en chokolademousse. Og omstændighederne beskrevet overfor har nødsaget mig til at indtage en 3-4 stykker i løbet af ugen. Så når jeg skal møde igen på mandag er det forhåbentligt med lidt mere rolig og ”dopet” attitude.

Til fire portioner skal du bruge: 75g god mørk chokolade (60-70%) 2½ dl piskefløde og evt. lidt vanilje.

Smelt chokoladen over vandbad og pisk fløde - med vaniljen - let stiv (hvis den bliver for stiv bliver den færdige mousse) grynet i konsistensen. Hvis du kan lide din mousse lidt sødere kan du tilsætte lidt sukker/flormelis før du pisker fløden. Med en dejskraber rører du chokoladen med fløden til den er rør helt ud. Kom moussen i glas eller en skål og sæt den i køleskabet i mindst 4 timer, men helst mere.

Økologisk Ribeye bøf med luksus salat (salade de luxe)

Somme tider kommer ”livet” i vejen og jeg får ikke blogget som jeg ellers gerne ville. ”Livet”, i denne omgang, var en fødselsdagsfest som jeg var blevet inviteret til i weekenden. Festen blev holdt på en restaurant hvor der blev serveret buffet. Buffeten bestod af fire slags kød og fire slags ”salater”. Når jeg skriver salater i anførselstegn er det fordi det var af den uinspirerede iceberg-agurk-og-majs type salat. Ingen dressing, krydring eller noget Jeg ved ikke hvorfor at så mange cafeer og restauranter ”glemmer” at komponere nogle rigtig gode salater, som passer til et godt stykke kød eller bare er lækre i sig selv. Fokus er på kød & kartofler. Forstå mig ret, jeg er kødelsker med stort K – men det betyder ikke at cafeen så kan slippe af sted med at servere kedeligt grønt til. Det gode ved at servere ”de luxe” salaten her, som jeg har døbt den, til fx en Ribeye er at du har aftensmad på 15-20 minutter, hvis du altså kan undvære kartoflerne. Salaten indeholder udover blandede salatblade, avocado, søde tomater, rød peberfrugt og ristede pinjekerner og en dressing af olivenolie og balsamico.

Når nu en lækker salat er sikret er det bare at finde et godt smagfuldt stykke kød til. En af mine favoritter er Irmas Ribeye af økologisk ungkvæg. Nu er det måske et ikke helt ukontroversielt valg, for Camilla Plum stiller sig meget kritisk an i forhold til kød fra ungkvæg, som hun mener hverken smager af ”fugl eller fisk” – og da slet ikke oksekød fra ældre dyr. Nuvel, jeg syntes at de her Ribeye bøffer smager ret lækkert. Ja, jeg kan muligvis få Ribeye der smager mere markant af kød. Men til sammenligning synes jeg så at det økologiske ungkvæg smager bedre end Marskland Ribeye (som er fra ældre dyr). Men måske – og jeg er ikke ironisk – har jeg bare aldrig fået kød der er lavet efter alle kunstens regler! Du vælger bøffen – opskriften på salaten er hermed givet videre!

Luksus salaten – salade de luxe

1 bakke blandede salatblade 2 avocadoer, i tern 1 rød peberfrugt 150g søde cherrytomater i kvarte &nbsp &nbsp &nbsp &nbsp	30-40g ristede pinjekerner 1½ spsk. olivenolie 1½ spsk. balsamico gerne hvid Salt & friskkværnet peber

1. Pinjekerner ristes ved middelvarme i 3 min. På en tør pande.
2. Skær evt. salat i mindre stykker og bland alle ingredienser (undtagen pinjekerne) smag til med salt, peber og olie/eddike.