Nogle kogebogsforfattere har en helt umiskendelig stil som kan
give så meget inspiration. Yotam Ottolenghi og Sami Tamimi, der har flere spisesteder
i London, er to kokke, der har udviklet en særlig levantinsk-orientalsk stil,
som på mange måder skiller sig ud fra det vi ellers er vant til
herhjemme.
Overvægten er helt klart på frugt og grønt - eller rettere: frugt og grønt spiller en langt mere prominent rolle. Og de mange flotte farver gør maden - vegetarisk eller ej - ekstrem flot og appetitvækkende.
De to herrer jonglerer med mange ingredienser jeg selv holder af at bruge, om end mange gange kombineret på nye og overraskende måder. Kvæder, græskar, auberginer, tahin, granatæbler, nødder, sweet potatoes og lam indgår i mange spændende opskrifter, med fuld knald på farver og smag.
For dem der kan lide at flirte med denne orientalske stil er
der masser af inspiration af hente i kogebøgerne, Plenty og Ottolenghi. Og for
dem der bare vil have nye ideer til nye råvarer eller inspiration til grøntsagsretter,
er der masser at hente. Jeg har endnu ikke fået fat i deres seneste kogebog, men hvis de to andre er nogen indikation, er der ingen tvivl om at vi bliver beriget med en samling fantastiske opskrifter. Og nogle af de opskrifter fra bogen, der er frigivet på nettet ser i hvert fald fabelagtige ud. De to herrer jonglerer med mange ingredienser jeg selv holder af at bruge, om end mange gange kombineret på nye og overraskende måder. Kvæder, græskar, auberginer, tahin, granatæbler, nødder, sweet potatoes og lam indgår i mange spændende opskrifter, med fuld knald på farver og smag.
Sådan var det også med denne servering med græskar, tahin,
valnødder, granatæble, persille og mynte, som jeg havde kastet min kærlighed
på. Det fine ved denne grøntsagsservering er kombinationen af det søde græskar,
friskheden i mynte og granatæble og den smagfulde cremede tahin.
Ottolenghis græskar passer godt til fx et stykke stegt kød, lam eller helstegt kylling. Jeg valgte at blive i det orientalske og erhvervede mig nogle gode merguez pølser. Merguez pølser er krydrede marokkanske pølser lavet på okse- og/eller lammekød og som bl.a. købes hos halalslagteren.
500g Hokkaido græskar i tern (ca. ½ græskar) 1 spsk. olivenolie Havsalt Peber ½ granatæble (kun kerner) | ½ dl. tahin ½ dl. vand 1 håndfuld hakket persille 1 håndfuld hakket mynte 50g valnødder |
2. Pisk med en gaffel tahin og vand sammen til en tyk pasta. Juster med vand til du har en velsmagende dressing. 3
3. Arranger græskar på et fad tallerken og kom tahin dressingen over.
4. Drys gavmilde mængder af persille, mynte, valnødder og granatæblekerner over og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar