Nogle af de bedste tilberedninger er blevet skabt at fantasifulde kokke, der stod tilbage med en rest af et eller andet, som skulle formøbles til noget fornuftigt. Nogle af disse retter, biksemad, stegte ris og french toast kommer i hu, bliver så populære at restauranter eller hjemmekokke, laver dem fra bunden af.
Kylling tikka masala, som vist blot betyder stykker af kylling i krydderier, hentyder til marineret stegt kylling (i en tandoor ovn?) serveret i en spicy og cremet sovs. Jeg læste en gang, at kylling tikka masala, skulle være opstået som en måde at få brugt marinerede stegte tandoori kyllinger, der ikke var blevet solgt, ved næste dag at tilberede dem i en mild og spicy sovs.
Nu er der rigtig mange versioner i omløb om hvordan denne ret, der måske ikke engang er indisk (lidt ligesom chop suey ikke er kinesisk), er opstået, så om denne version af historien er korrekt, ved jeg ikke, men det er da et bud.
Tidligere har jeg skrevet om tandoori kylling, og selv
om jeg ikke ved om jeg ville lave tandoori kylling med det ene formål at lave
kylling tikka masala, er det i hvert fald en måde at få brugt en rest marineret
stegt kylling på.
Jeg har prøvet mange variationer af retten, og det gode ved den
er vel at du kan vælge en version, der passer til din dag. Har du allerede
en rest tandoori kylling kan du blot tilberede stykkerne i sovsen. Har du kun en
almindelig stegt kylling til overs kan du vælge blot at lave sovsen og så simre
kyllingen med – det er stadig en smagfuld ret. Og endelig kan du vælge at ”planlægge”
med rester, således at du laver en ekstra stor portion tandoori kylling, som
ryger i sovsen dagen efter.
1. Smelt smørret i en pande eller gryde og klar løgene ved middelvarme i ca. 5 min. Tilsæt hakket ingefær og steg med i et minut og tilsæt så hvidløg og alle krydderierne og steg i 1 minut.1 løg, skivet Lidt olie/smør 3-5 cm ingefær, hakket 2 fed hvidløg, presset 1 spsk tørrede karryblade 1 spsk. koriander | 1½ tsk. paprika 1 tsk. spidskommen 1 tsk. gurkemeje 1-2 spsk tomatpuré 2 dl. yoghurt ca. 500g stegt tandori kylling |
2. Kom tomatpuré ved og steg i 1 minut og tilsæt så yoghurt. Lad blandingen simre i nogle minutter og blend den så med en stavblender. Tilsæt evt. lidt vand eller mere yoghurt, hvis blandingen er for tør. Smag til med salt og evt. peber
3. Kom den stegte/kogte kylling i sovsen og varm igennem. Server med ris og naan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar