En ting
jeg har bemærket på det seneste er at de samme ”madsituationer”, går igen og
igen.
Nogle få
dage er specielle i og med jeg gør en ekstra anstrengelse i forhold til at
tilberede noget særligt eller ekstra lækkert.
Så er der
dage, hvor maden indeholder et element af innovation også selvom det ”kun” er i
kategorien ”god hverdagsmad”. Og der er dage hvor middagen er planlagt med et stabilt
og forudsigeligt resultat til følge.
Men som regel er (hverdags) middagen hverken specielt godt planlagt eller på anden måde speciel. Ikke at der er tale om dårlige måltider, men måltider, der for det meste har for øje at mætte kroppen og i mindre grad sjælen, hvor jeg ofte må improvisere eller forlade mig på velafprøvede klassikere.
En sådan
klassiker er wraps med oksekød og koriander. Nogle gange – særligt når kroppen har
et større behov for at blive mæt – gør jeg det at jeg tilbereder lidt kidney
bønner (1 dåse. ca. 250g) i et par skefulde af oksekød og sovs og tilsætter så masser af friske krydderurter
som bredbladet persille, koriander eller oregano.
Variationer over dette
tema kan laves med de fleste bælgfrugter, som bønner, kikærter osv. Og med de
fleste typer rester af gryderetter, som fx karry retter, bolognese osv. Så skulle De, kære læser, en dag helt undtagelsesvis, have, ehem, glemt at planlægge Deres måltid, og finde Dem i den situation, jeg alt for ofte finder mig selv i, har De her et lille trick at ty til.
Sådan gør du: 1 dåse bønner, kikærter eller lignende (ca. 250g) varmes igennem med lidt (kød)sovs. Kom det ud på en tallerken og bland med masser af friske krydderurter, som koriander, persille og oregano.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar