For nylig læste jeg et interessant indlæg ovre hos madbanditten, der stiller spørgsmålet: ” Hvorfor er det, at mad til børn ofte er det allertarveligste? Hvorfor er der røde pølser og burger og fiskefingre serveret med friturestegte pomfritter på restauranternes børnemenuer efterfulgt af billig softice med chokoladesovs fra plastiktube til dessert? Hvad er det, vi lærer vores børn om at gå ud og spise og om mad generelt? At mad bare skal være hurtigt og billigt?”
Skønt jeg har et par meninger om emnet, bilder jeg mig ikke ind at jeg kender svaret (eller har løsningen). Noget jeg til gengæld ikke bilder mig ind, skønt jeg ikke er meget for at indrømme det, er at min datter på syv for noget tid siden kom hjem og proklamerede at kyllingen i 7-11 var mega god.
Kyllingespyddet hun havde fået var marineret i honning (eller sukker?) og soja. Nu måde De endelig ikke, af den grund, ringeagte mig, kære læser, selvom De nok ikke tror mig når jeg fortæller at det ikke var mig der gav hende spyddet.
Heldigvis er der ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget: for jeg kom i tanker om en honning soja kylling jeg engang havde set herlige Ainsley Harriott lave i BBC showet ”Can’t cook, Wont Cook”, bestående af lige dele, honning og soja, lidt ingefær og hvidløg.
Som den gode far jeg er, greb jeg straks potter og pander for at prøve kræfter med retten (ok så nogle dage efter) dog uden ingefær og hvidløg. Og det var en succes: afgnavede spyd hobede sig op på barnets tallerken.
Succesen skulle dog lige skulle justeres på to områder: for det første er stegeteknikken vigtig, det er nemlig vigtigt kun at brune kyllingen ganske kort, da skorpen grundet honning og soja ellers nemt kan blive for mørk. For det andet nedjusterede jeg mængden af honning en smule.
Så nu er både far og datter glade. Og når hun får kyllingespyd med i madpakken næste dag, er jeg en lille smule bedre far end før. Så mon ikke jeg har noget at se frem når det i morgen er fars dag?
Skønt jeg har et par meninger om emnet, bilder jeg mig ikke ind at jeg kender svaret (eller har løsningen). Noget jeg til gengæld ikke bilder mig ind, skønt jeg ikke er meget for at indrømme det, er at min datter på syv for noget tid siden kom hjem og proklamerede at kyllingen i 7-11 var mega god.
Som den gode far jeg er, greb jeg straks potter og pander for at prøve kræfter med retten (ok så nogle dage efter) dog uden ingefær og hvidløg. Og det var en succes: afgnavede spyd hobede sig op på barnets tallerken.
Succesen skulle dog lige skulle justeres på to områder: for det første er stegeteknikken vigtig, det er nemlig vigtigt kun at brune kyllingen ganske kort, da skorpen grundet honning og soja ellers nemt kan blive for mørk. For det andet nedjusterede jeg mængden af honning en smule.
Så nu er både far og datter glade. Og når hun får kyllingespyd med i madpakken næste dag, er jeg en lille smule bedre far end før. Så mon ikke jeg har noget at se frem når det i morgen er fars dag?
| 600g kyllingebryst, skåret i strimler 3 spsk. soja sovs | 2 spsk. honning Olie til stegning |
1. Rør honning og soja godt sammen i en skål. Mariner strimlet kylling heri i nogle timer.
2. Stik kyllingen på spyd og varm olien op på en pande.
3. Giv dem ca. ½ minut ved høj varme og skru herefter ned på meget lavt blus i ca. 3 min. Vend spyddene og gentag processen. Kyllingen skal være gennemstegt.
4. Server med ris, dampet broccoli og bønner med ristet sesam.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar