Kofta i tahin eller Kofta b’siniyah

Ofte kommer jeg ind i en periode, hvor jeg laver en bestemt type mad og det sidste stykke tid har budt på retter fra især mellemøsten. Det var slet ikke meningen at lave endnu et indlæg med tahin efter at både at have postet om en israelsk salat og de egyptiske bønner, ful medames.

Faktisk ville jeg have testet en opskrift på en nordafrikansk tilberedt havbars (og altså ikke helt forlade det mellemøstlige tema), men fiskehandleren valgte til min store frustration ikke at være leveringsdygtig to dage i træk. Så meget for det indlæg.

Israelsk salat med variationer

I en række af mine blogindlæg foreslår jeg hvordan du kan variere en opskrift eller en fremgangsmåde, fx i dette indlæg om en israelsk salat. Variationer er sjove og spændende og nogle kan endda give indtryk af en helt ny ret.

Det er nu ikke fordi de variationer jeg foreslår, er så vidtgående og det er måske derfor jeg ikke har haft for vane at give varianterne et selvstændigt indlæg. Indtil for nylig i hvert fald, hvor en foodie ven jeg delte et måltid med sagde at han elsker at smage på så mange versioner af en ret som muligt.

Lidt ligesom at smage samme ret tilberedt af forskellige mennesker og restauranter. Og måske er det ikke nogen helt dårlig idé, for med lidt held kan variationerne være med til at give inspiration til nye retter. Så her er tre variationer af salaten.

Boller i karry

Jeg har længe haft hvad jeg anser for en god, om end, meget stærk karry stående på krydderihylden. Men for at tilgodese medspisere med sartere smagsløg indkøbte jeg en mildere version af den gule krydderblanding, hvorved jeg fik ufrivillig  - men absolut lærerig lektion – i rettens nøgleingrediens. Havde du spurgt mig i sidste måned havde jeg nok peget på en god fond – muligvis efterfulgt af kød som den vigtigste ingrediens i boller i karry. Rigere – på erfaring that is - vil jeg nu forfremme det gule pulver, vistnok en britisk opfindelse, til førstepladsen.

 

Min oplevelse, vil jeg skynde mig at sige, er meget subjektiv og jeg kan ikke nærmere beskrive hvad der var "galt" med den karry jeg fik andet end at den manglede karakter og ikke havde det store smagsregister at byde på. Det irriterer mig dog at man ikke bare kan gå ned i et hvilket som helst supermarked, hvor jeg købte min, og købe karry der smager af noget. Måske er det bare mig og måske folk hellere vil have en karry der ikke er så kraftig i smagen (og det er ikke chili jeg mener).

Blomkålssalat med glaskål og purløg

Det må være sommer et eller andet sted i verden. I hvert fald ser jeg for tiden glaskål hos grønthandleren, som ifølge pålidelige kilder har sæson i juli-spetember. Nogle endda stadig med de lange arme og lysegrøn top, som tyder på at de er friske (og ikke hengemt som fx æbler og gulerødder). Jeg formoder at de kommer sydfra, hvor der garanteret er dejlig meget varmere end herhjemme (måske endda lige så varmt som i juni her?!).

På den anden side, har jeg også set tomater fra Danmark og jeg er ret sikker på det ikke er sommer herhjemme. Mine stivfrosne tæer, siger i hvert fald noget andet.

Egyptisk ful medames

Første gang jeg smagte ful medames, var for en del år tilbage på en mellemøstlig restaurant i New York. Min medspiser, der havde bestilt retten til at starte med, var så generøs at lade mig smage på retten. Og det smagte så godt at jeg havde lyst til at beholde retten for mig selv.

Ful medames, er en egyptisk ret tilberedt af hestebønner, der er simret med løg og krydderier og efterfølgende blandet med tomat, hvidløg, citron samt olivenolie og spises med æg og pitabrød.

Jeg blev forundret over at en tallerken ydmyge bønner kunne smage så godt. Bønner er ikke alles kop te, i hvert fald ikke på vores breddegrader, hvilket jeg ved flere lejligheder har måttet sande. Men i Egypten er denne ret så populær at den ikke kun spises til morgenmad, men også til frokost og aftensmad – faktisk på ethvert tidspunkt af dagen.

Marokkansk gulerodssalat

Det allermest besøgte indlæg her på bloggen, er opskriften på marokkansk tagine med kylling. Og specielt her i kulden, er der ikke noget bedre end at indtage en varm og lækkert krydret ret fra det nordafrikanske køkken.

Til gengæld har den marokkanske gulerodssalat, der blev serveret til, kun fået en tiendedel hits i forhold til tagine retten. Det er rigtigt at man i Marokko ikke ville spise salat til en tagine. Derimod indleder salater normalt et måltid, som en art forret eller mezze. Alligevel synes jeg det er synd at salaten, som er lige så klassisk i det marokkanske køkken som couscous og tagine, ikke har fået mere ”kærlighed” end tilfældet er.

Kvædekage med marcipan

I frugtkagernes stjernespækkede hall-of-fame nyder kvædekagen næppe nogen berømt tilværelse. Hvilket er lidt underligt, når vi her til lands er så gode til æbler og ikke mindst æblekager. Kvæden, er en frugt noget lig æble, men med en parfumeret smag og duft, som på en gang er syrlig og sød. Kvæderne var tidligere meget almindelige i danske haver, men dem vi får nu kommer fra bl.a. Spanien og Tyrkiet. Kvæderne er (stadig) i sæson, for jeg ser dem ofte hos grønthandlerne, hvor de ligger og ser indbydende ud. Og det er lige netop der du kan købe dem, hvis du da ikke lige har et kvædetræ stående i haven.