Bogen Gabriella, nellike og kanel af den brasilianske forfatter Jorge Amado, er en lang hyldest af Bahias helt særlige madkultur, hvor Gabriella, en sort pige, fortryller en hel by med sine magisk krydrede retter. Bahia er Brasiliens femtestørste stat og ligger i et nordøstligt hjørne ud til Atlanterhavet. Maden er en bladning af portugisernes gastronomi og de traditioner de mange vestafrikanske slaver, der blev bragt dertil for at arbejde i sukker- og kakaoindustrien tog med sig. Især chili, kokosmælk og palmeolie (Dendé olie) er karakteristiske for den indflydelse afrikansk madkultur har haft på Bahia.
Med Atlanterhavet som kystlinje er maden er rig på fisk og skaldyr. Bahias køkken hylder det simple men samtidig sofistikerede køkken. Måske er den vigtigste ingrediens i Bahias køkken glæden til livet og maden. Det er, om du vil folkesjælen, samba på en tallerken.
Sådan har det sikkert langt fra altid været. Afrikanske slaver blev ansat i de fine hvide hjem som kogekoner og kokke. Og det er i det møde at det særlige Bahia køkken har en stor del af sine rødder.
7-800g kyllingeelår 100g rejer Olivenolie til stegning 2 spsk. rød palmeolie 1 løg, finthakket 3 cm. ingefær, finthakket 1 chili, finthakket (kan udelades) | 1 grøn eller rød peberfrugt 2 fed hvidløg, finthakket 3 spsk. god tomatsovs 1 dl. kokosmælk 25g saltede og ristede peanuts 25g cashewnødder 2½ dl hønsebouillon |
1. Brun kyllingestykkerne i oliven og sæt til side
2. Svits løg i 1 spsk. palmeolie i nogle minutter. Tilsæt peberfrugt og steg i ca. 2 min. Tilsæt hvidløg og steg i 1-2 minutter yderligere. Bruger du chili kan det tilsætte med hvidløg.
3. Kom hønsebouillon ved og lad retten simre til kyllingen er gennemstegt ca. 25-35 min.
4. Blend kokosmælk med peanuts, cashewnødder og ingefær og tilsæt blandingen og lad det simre i 2-3 min.
4. Tilsæt rejer og den sidste skefuld palmeolie og varm igennem i 1-2 min.
5. Pynt med koriander og cashewnødder og server med ris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar