Medisterpølse med alternativt tilbehør

Så meget som jeg holder af krydret mad fra eksotiske himmelstrøg er der dage, hvor jeg har mere lyst til simpel mad som hverken kræver de store indkøb eller fantasi i køkkenet. På sådanne dage er det godt at søge tilflugt i den hjemlige gastronomi. Og efter en uge der bød på gastronomiske rejser til Thailand, Brasilien, og Etiopien var det lige hvad jeg havde lyst til.

Medisterpølse er noget særlig dansk (og skandinavisk?) og er godt på den enkle måde. Der er kun nogle få enkle krydderier (som sikkert var meget eksotiske engang) som allehånde, nellike, salt og peber, som udover kød og spæk er med til at give pølsen smag. Til gengæld kan den være lidt tricky at tilberede. Men mere om det senere.

Da nu hovedingrediensen var på plads skulle jeg finde på noget tilbehør. På en eller anden måde indebar lysten til medister ikke det traditionelle tilbehør i form af kartofler og stuvet hvidkål. Så jeg valgte som alternativ at gå nordisk med perlebyg, som passer godt til medister.

Inden du opgivende ryster på hovedet og tænker at jeg er rablende vanvittig, så lad mig forsikre dig om at der ikke er gået galoperende ”spelt” i den. Jeg er ikke specielt begejstret for spelt mig her og spelt mig der, som jeg har skrevet om her. Men korn – og derunder hører også spelt - er noget af bedste og alsidige tilbehør, hvis du spørger mig. Indrømmet, det er ikke til alles smag og forsværger du alt andet end kartofler og stuvet kål, then by all means… Mit humør dikterede blot noget alternativt og selv om jeg med mit ”spelt” alternativ næppe kan tage ære for at have dannet en ny skole inden for medister tilbehør (det skulle lige være en ”hadeskole” af denne form for tilbehør?), så hører jeg gerne fra dig, hvis du har gode ideer til alternativt tilbehør.

Rød spidskål har jeg derimod ingen skrupler ved. Den har en meget fin, mild og let smag og har du endnu ikke haft fornøjelsen af at sætte tænderne i kalorius kan jeg varmt anbefale det. Det er, hvis du ikke allerede nu badet i sved har klikket dig skrigende bort af mit alternative tilbehør til medister (men så ville du på den anden side nok ikke være nået så langt ned i indlægget).

I modsætning til tilbehøret er der inden for feltet medisterpølse vitterligt to skoler. Der er dem der sværger til at koge mr. medister inden den evt. steges færdig på panden, for at få karakter af noget stegt. Og så er der dem som sværger til kun at stege den. Det sidste er den sværeste metode og når det er den jeg foretrækker, er det fordi den bevarer den saftspændte smeltende saftighed som kun stegt kød giver.

Udfordringen er at give medisteren nok til den bliver gennemstegt uden at branke den. Efter mange forsøg hvor jeg enten måtte ud at stege hr. medister lidt mere eller skære brændt skorpe af, har jeg udviklet min egen og helt igennem uvidenskabelige metode, for at undgå pendulfart mellem køkken og spisebord.

Du gør som følger. Du bruner medisteren i lidt olie ved højeste varme i et minut, hvorefter du skruer ned på allerlaveste varme og giver den 7 min. Læg så en tallerken oven på hr. medister, så den både kan presse og holde på varmen og giv den 5 min mere. Gør det samme på den anden side. Så kommer hr. medister til at tage sig flot ud. Og ikke mindst smage fantastisk.