Arabisk kylling fyldt med ris, mandler og pinjekerner

Måske er det fordi jeg har skullet få brugt forskellige smårester at de seneste indlæg jeg har postet har drejet sig om hvordan man forvandler lidt rester til noget der ikke bare er spiseligt, men også smager godt. Fx var der et indlæg om hvordan man kan bruge en rest kondenseret mælk til hjemmelavet bounty og en rest kylling til at lave tikka massala.

Ikke fordi jeg kun laver mad af rester, men der er ikke noget bedre end at kunne få brugt resterne op. Ikke kun for de håndører man kan spare, men lige så meget for ikke at smide alle rester i køleskabet, for så alligevel at smide det hele ud sidst på ugen (og enhver der har prøvet at smide mugne rester ud sidst på ugen, ved hvad jeg taler om). Denne ret behøver du heldigvis ingen rester for at lave. Men har du lavet for meget ris, som jeg tit har for vane at gøre (for der må jo ikke mangle noget) kan du bruge overskuddet til at fylde i en hel kylling.

Kylling Tikka massala

Nogle af de bedste tilberedninger er blevet skabt at fantasifulde kokke, der stod tilbage med en rest af et eller andet, som skulle formøbles til noget fornuftigt. Nogle af disse retter, biksemad, stegte ris og french toast kommer i hu, bliver så populære at restauranter eller hjemmekokke, laver dem fra bunden af.

Selv kan jeg godt lide at bruge en rest kylling til quesadillas, som jeg har skrevet om her og i det sidste indlæg skrev jeg om hvordan du med ganske få yderligere ingredienser (to) kan få tryllet en rest kondenseret mælk om til en gang hjemmelavet bounty.

Kylling tikka masala, som vist blot betyder stykker af kylling i krydderier, hentyder til marineret stegt kylling (i en tandoor ovn?) serveret i en spicy og cremet sovs. Jeg læste en gang, at kylling tikka masala, skulle være opstået som en måde at få brugt marinerede stegte tandoori kyllinger, der ikke var blevet solgt, ved næste dag at tilberede dem i en mild og spicy sovs.

Bounty med kondenseret mælk

At udvikle opskrifter er et job, hvor man skal tage en del mere opvask end gennemsnittet. Jeg ved det for jeg har selv (om end begrænset) erfaring med det. Og den del af jobbet misunder jeg ikke. Jeg formoder at en dedikeret opskriftsudvikler eller kogebogsforfatter dagligt slaver flere timer om dagen med at handle ind og teste opskrifter for at brugerne kan få en god oplevelse.

En anden ”ærgerlig” del af at være madblogger, er at man ofte har rester af forskellige produkter, som er indkøbt med et bestemt formål for øje.

 For omkring et år siden bloggede jeg om hjemmelavet bounty her, lavet af kokoscreme og som jeg egentlig synes var god, og hvis var i bekneb for hjemmelavet bounty ville jeg nok benytte den opskrift igen.

Græskar med tahin, valnødder og granatæble

Nogle kogebogsforfattere har en helt umiskendelig stil som kan give så meget inspiration. Yotam Ottolenghi og Sami Tamimi, der har flere spisesteder i London, er to kokke, der har udviklet en særlig levantinsk-orientalsk stil, som på mange måder skiller sig ud fra det vi ellers er vant til herhjemme.

Overvægten er helt klart på frugt og grønt - eller rettere: frugt og grønt spiller en langt mere prominent rolle. Og de mange flotte farver gør maden - vegetarisk eller ej - ekstrem flot og appetitvækkende.

De to herrer jonglerer med mange ingredienser jeg selv holder af at bruge, om end mange gange kombineret på nye og overraskende måder. Kvæder, græskar, auberginer, tahin, granatæbler, nødder, sweet potatoes og lam indgår i mange spændende opskrifter, med fuld knald på farver og smag.

Tandoori kylling med naan brød og salater

Det indiske køkken efterhånden blevet allemandseje, så meget så det måske er blevet en fast del af vores hverdagskøkken. Og det er der gode grunde til. Indisk mad er lækkert og krydret med eksotiske krydderier og urter. Hvad der derimod er mindre oplagt er at indisk mad, med dets mange marinader, kan være med til at få hverdagsmaden hurtigere fra hånden. Ikke at indisk mad i sig selv er specielt hurtigt at lave, men da mange af retterne skal marinere i et døgn før betyder det at arbejdsprocessen bliver fordelt over to dage.

Græskartærte med kondenseret mælk

Hvis du ikke synes en opskrift er specielt vellykket, kan du så tillade dig at blogge om den? Og hvis du endelig beslutter dig for at blogge om opskriften, hvilken vinkel giver du den så? Det er sådanne spørgsmål jeg har stillet mig selv de seneste dage, efter at have kastet mig ud i en græskartærte tilberedt med kondenseret mælk (som du kan se har problemerne tårnet sig over mig på det seneste).

 

Jeg håber derfor at der blandt mine læsere er mange akademikere, for indlægget her er måske mest af akademisk interesse. Forstået således at jeg videregiver min erfaring med en opskrift, som jeg, ahem, ikke synes er specielt vellykket. Forstå mig ret. Den er på ingen måde dårlig. Det er bare at når jeg bager en kage eller laver en dessert, vil jeg gerne have at den ”banker mine sokker af” som man siger på den anden side af kæret.

Salat af spidskål med granatæble

Det er ikke så tit jeg får mails fra læsere, men for ikke så længe siden modtog jeg en mail, fra en der ville vide hvordan jeg havde lavet salaten, som var en del af tilbehøret, i indlægget om andebryst med pommes frites.

Salaten var egentlig bare ment som et forslag af tilbehør til retten og jeg lagde derfor ikke fremgangsmåden op sammen med indlægget. Men siden jeg nu har fået en forespørgsel på den og fordi det er en af mine ”standard salater”, jeg rigtig tit laver, vil jeg gerne dele opskriften (og man skulle da også være et skarn, hvis man lader muligheden for et blogindlæg passere uudnyttet hen).