Græskartærte med kondenseret mælk

Hvis du ikke synes en opskrift er specielt vellykket, kan du så tillade dig at blogge om den? Og hvis du endelig beslutter dig for at blogge om opskriften, hvilken vinkel giver du den så? Det er sådanne spørgsmål jeg har stillet mig selv de seneste dage, efter at have kastet mig ud i en græskartærte tilberedt med kondenseret mælk (som du kan se har problemerne tårnet sig over mig på det seneste).

 

Jeg håber derfor at der blandt mine læsere er mange akademikere, for indlægget her er måske mest af akademisk interesse. Forstået således at jeg videregiver min erfaring med en opskrift, som jeg, ahem, ikke synes er specielt vellykket. Forstå mig ret. Den er på ingen måde dårlig. Det er bare at når jeg bager en kage eller laver en dessert, vil jeg gerne have at den ”banker mine sokker af” som man siger på den anden side af kæret.

Salat af spidskål med granatæble

Det er ikke så tit jeg får mails fra læsere, men for ikke så længe siden modtog jeg en mail, fra en der ville vide hvordan jeg havde lavet salaten, som var en del af tilbehøret, i indlægget om andebryst med pommes frites.

Salaten var egentlig bare ment som et forslag af tilbehør til retten og jeg lagde derfor ikke fremgangsmåden op sammen med indlægget. Men siden jeg nu har fået en forespørgsel på den og fordi det er en af mine ”standard salater”, jeg rigtig tit laver, vil jeg gerne dele opskriften (og man skulle da også være et skarn, hvis man lader muligheden for et blogindlæg passere uudnyttet hen).

Kvædemarmelade

Af en eller anden grund har kvæder fået oparbejdet sig et mytisk ry. Måske hænger det sammen med at de er svære at få fat i (det er nu ikke er så svært endda). Det kan også være fordi de efter sigende kan parfumere en hel stue med deres duft. Og fordi de skulle smage meget aromatisk og dermed raffineret.

Og endelig kan det være fordi nogen vil vide at kvæden var den (i Bibelen ellers unavngivne) frugt, som Eva og Adam spiste af i Edens have.

Der findes forskellige slags kvæder, fx æble- og pærekvæder, som var ret almindelige i danske haver for en del år tilbage, men som der ikke er mange tilbage af længere. Æblekvæderne er runde i formen, mens dem jeg fik fat i er pærekvæder, som er lidt mere aflange i faconen.

Jeg har aldrig før lavet mad med kvæder, men da jeg så dem til fals hos grønthandleren købte jeg 3 stk. for at se om jeg kunne få noget lækkert ud af dem.