Viser opslag med etiketten Israel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Israel. Vis alle opslag

tirsdag den 19. november 2013

Sabih: humus med hårdkogt æg, aubergine og amba


For nylig læste jeg en hyldest til middelhavsmad ovre hos Maria, hvor en af tilberedningerne var aubergine med tahin, persille og granatæble. Jeg er selv en stor fan af middelhavskøkkenet – ikke mindst efter sommerens tur til Sardinien, hvor jeg nød det ene gode måltid efter det andet.

Men det fik mig til at tænke på hvad middelhavskøkkenet egentlig er for en størrelse? Og så slog det mig at auberginen – som vist nok stammer fra asien – må være noget at det mest middelhavsagtige - fra Spanien til Tyrkiet.
Denne ret, hvis man kan kalde det det, er en umulighed, hvilket sikkert gør den sjov at blogge om. Sabih består af hummus med stegt aubergine, hårdkogt æg og amba. Umulig, ikke kun fordi, den er af irakisk-jødisk ophav (Irak ligger som bekendt ikke ud til middelhavet og hummus forbindes vist heller ikke med Irak), men også fordi den indeholder ”amba” et indisk kondiment, lavet af syltet mango. Så meget for middelhavsmad.


Efter sigende skulle retten være opfundet af Irakiske jøder, der tilberedte en sandwich af for hånden værende ingredienser. Amba, der er en syrlig og stærk relish tilberedt på mango, chhili og krydderier er via Indien kommet til Irak, hvor det er blevet en del af det lokale køkken. Amba kan købes hos grønthandleren (der fandt jeg den i hvert fald).

Og hvis du tænker at mango og humus lyder mærkeligt er jeg tilbøjelig til at give dig ret. Men kombinationen er faktisk ikke dårlig. Og hele retten er faktisk genial til morgenmad - mættende og nærende som den er.

Jeg har før skrevet om at jeg ikke er den store morgenmadsspiser, men en af de få ting - udover god kaffe - jeg kan li' at spise om morgenen er æg.
Retten laves ved at tage en portion humus og brede den ud på en tallerken. En aubergine skrælles, skives og steges i olivenolie, drypper af og anrettes oven på humussen. Et hårdkogt æg pr. person skives og anrettes ligeledes på hr. humus. Hele herligheden toppes med en skefuld amba og evt. et drys persille. Server med (pita)brød og israelsk salat.

søndag den 30. september 2012

Shakshuka: æg på spicy tomatsovs

Shakshuka

Shakshuka er en israelsk/arabisk brunch ret: hele æg ”pocheret” på en bund af spicy tomatsovs og som traditionelt spises med pita- eller fladbrød til.  
Hvis jeg kun måtte tage en ret med mig ud på en øde ø, ville shakshuka helt sikkert være en af topkandidaterne. Andre ville måske tage en mere luksuriøs og rig ret med sig ud på dette mindre sjove ophold. Men, når nu det skal være, er shakshuka en af den slags retter jeg kan spise hvor- og når som helst (hvilket er en fordel når du nu befinder dig på en øde ø).

Med godt brød eller friskbagte pita til, er det svært at forestille sig en bedre brunch ret – eller simpelt hen bare ”comfort food”, man kan "tucke into".

Shakshuka og pitabrød

tirsdag den 7. august 2012

Israelsk salat

Israelsk salat

For noget tid siden var jeg på ferie i Grækenland. Rejsen blev bestilt med sol og varme i tankerne og skuffet det blev jeg ikke. Varmen gør at man har lyst til let og frisk mad, som friske grøntsager og salater.
Markederne har et stort udvalg af frisk frugt og grønt af meget høj kvalitet og det er nemt at skrue sig en helt frisk salat sammen. Trods denne overflod af friske grøntsager, lader det til at grækerne for det meste foretrækker at spise tilberedte grøntsager. En af de få salater, lavet af rå grøntsager, er den evigt populære græske salat, med feta, der er at finde på alle restauranter og som turisterne hælder ned i rå mængder.

Grøntsager

Underrepræsentationen af friske salater skal nu ikke komme mig i vejen for at spise grøntsagerne helt friske. Ofte skar jeg blot grøntsagerne fint ud og lavede en hurtig dressing af græsk olivenolie og lidteddike eller citronsaft. Lidt i stil med den israelske salat, som Politiken har skrevet om her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...