Viser opslag med etiketten Sardinien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sardinien. Vis alle opslag

tirsdag den 13. august 2013

Markedet i Alghero


En af de ting jeg elsker, når jeg er ude at rejse, er at besøge det lokale marked, hvis der er et. Og I år er jeg så heldig at det lokale onsdagsmarked i Alghero på via Emilia ligger lige bag ved Gli Eucalipti, hvor vi bor. At dømme ud fra udbuddet af varer og opbuddet af handlende på markedet må det være et kæmpe tilløbsstykke for både lokalbefolkning og turister. Faktisk er markedet så overvældende at det er svært rent faktisk at få købt noget.


Der er alt fra virkeligt lækkert og prisbilligt kogegrej som pastamaskiner (nogle i gigantstørrelse), mokkakander til at lave espresso, tøj og tingel tangel som mobilcovers, tasker mv. Størstedelen af tiden står jeg bare og sluger indtrykkene med øjnene og fantaserer om ting alle de lækre produkter kan bruges til i et køkken.

fredag den 9. august 2013

Middag i Agroturismo Sa Mandra i Alghero

Guanciale svinekæber Sa mandra

I takt med at vi hele tiden får at vide at vi skal spise lokalt, har jeg tit spekuleret på hvor lokale vores fødevarer skal være for at leve op til prædikatet ”lokal”. Og selv om jeg gerne vil købe varer der er dyrket lokalt, er der andre faktorer der spiller ind, som fx velsmag og kvalitet.

På et agroturismo gæstgiveri er der taget stilling for dig idet der er krav til at en bestemt del af maden skal være produceret på stedet (hvor meget aner jeg ikke). Og på agroturismo Sa Mandra er velsmag og kvalitet i top, lige fra pølser og skinker til pasta og lam.  

tirsdag den 6. august 2013

Italiensk morgenmad i Alghero


En af glæderne ved at rejse er at opdage andre kulturers små quirks og kæpheste: både ved at møde lokalbefolkningen direkte (i en eller anden forstand) men også indirekte ved at observere den måde tingene er skruet sammen på. Således indeholder vores lille hotellejlighed, her i Alghero på Sardinien, lidt standardudstyr som senge, skabe, stole, et spisebord og et beskedent køkken. Og sidstnævnte siger en del om italienernes prioriteter.


Og mens Italien måske er mere kendte for deres pasta end for deres morgenmad blev jeg glædeligt overrasket over at opdage at ”kaffemaskinen” i køkkenet er en mokkakande så man kan brygge den obligatoriske espresso, som sammen med et horn, en cornetto, fyldt med chokolade, mandel- eller pistaciemasse udgør italiensk morgenmad. Den italienske passion for pasta er nu heller ikke til at overse, idet der ikke alene eret dørslag til at afdryppe pasta, men også et charmerende rivejern så man ikke skal undvære parmesan eller peccorino til sin pasta.


Men tilbage til morgenkaffen…
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...