Figenclafoutis - clafoutis med friske figner

En af de ting jeg elsker ved efteråret er de mange for sæsonen unikke råvarer. Jeg tænker her på fx kvæder, granatæbler, pærer, græskar og friske figner. Derfor bloggede jeg også sidste år om kvædemarmelade, kvædekage med marcipan, en frugtsalat med friske figner, mynte og granatæble samt en salat af friske figner, valnødder og feta.

Jeg husker at jeg sidste år på denne tid sad på mit arbejde og drømte om at skabe en figentærte med marcipan, Og jeg kom faktisk rundt til at lave tærten, som dog aldrig kom på bloggen, fordi den krævede lidt justeringer jeg ikke havde tid til at eksperimentere med. Så har De, kære læser, en god opskrift på en kage med friske figner og marcipan, hører jeg meget gerne om det.

 

Trish Deseines chokoladekage uden mel (næsten)

 



Jeg har for nylig været igennem skabe og skuffer i køkkenet for at få gjort lidt rent og ryddet op. Som det så jævnligt sker under disse operationer finder jeg altid lige et par ting, der skal bruges op inden så forfærdelig lang tid.

 

Til gengæld er det mindre normalt at netop de ting jeg finder er chokolade, men her sad altså to pladder orangechokolade, som ikke var blevet omsat til noget mere fornuftigt.

Heldigvis kan jeg en opskrift eller to med orangechokolade, som fx den italienske panforte, men egentlig er det min erfaring at man i mange opskrifter kan bruge orangechokolade i stedet for almindelig, hvis det er det man har.

Morten Heibergs brownie

Et af de spørgsmål jeg stiller folk, som fortæller om en god kogebog er hvilken ret de har lavet fra den. Ofte er det bare det ved det at de ikke har lavet en ret og jeg får derfor en halvkvædet vise om hvorfor bogen er så god.

Og jeg kender det sådan set udmærket fra mig selv. Jeg har mere end en kogebog i samlingen som jeg aldrig nogensinde har lavet så meget som en eneste ret fra. Også selv om bogen er flot, velskrevet og der i øvrigt ikke er noget at udsætte på den. Og grunden er at kogebøger lige så meget er underholdning og inspiration, som værktøjer man rent faktisk bruger. Så meget for kogebøgers funktion.

Panforte: italensk julekage med tørret frugt og chokolade

Panforte har længe været på min to do liste, hvilket den vist kom efter jeg så en opskrift ovre hos David Lebovitz. At vi skulle langt over jul før jeg rent faktisk fik lavet kagen skyldes blandt andet at der i opskriften indgår 200g kandiseret citrus, hvilket jeg lige skulle have produceret først (ja, det kan købes, men min markedsanalyse viste at anskaffelsen var forbundet med ikke ubetydelige udgifter).

Så julen gik med at indsamle skaller af økologiske appelsiner og klementiner til kandisering. Lidt efter lidt blev lagret udbygget med mandler, hasselnødder, dadler og abrikoser og endelig manglede kun tiden, som altså endelig indfandt sig.

Bounty med kondenseret mælk

At udvikle opskrifter er et job, hvor man skal tage en del mere opvask end gennemsnittet. Jeg ved det for jeg har selv (om end begrænset) erfaring med det. Og den del af jobbet misunder jeg ikke. Jeg formoder at en dedikeret opskriftsudvikler eller kogebogsforfatter dagligt slaver flere timer om dagen med at handle ind og teste opskrifter for at brugerne kan få en god oplevelse.

En anden ”ærgerlig” del af at være madblogger, er at man ofte har rester af forskellige produkter, som er indkøbt med et bestemt formål for øje.

 For omkring et år siden bloggede jeg om hjemmelavet bounty her, lavet af kokoscreme og som jeg egentlig synes var god, og hvis var i bekneb for hjemmelavet bounty ville jeg nok benytte den opskrift igen.

Græskartærte med kondenseret mælk

Hvis du ikke synes en opskrift er specielt vellykket, kan du så tillade dig at blogge om den? Og hvis du endelig beslutter dig for at blogge om opskriften, hvilken vinkel giver du den så? Det er sådanne spørgsmål jeg har stillet mig selv de seneste dage, efter at have kastet mig ud i en græskartærte tilberedt med kondenseret mælk (som du kan se har problemerne tårnet sig over mig på det seneste).

 

Jeg håber derfor at der blandt mine læsere er mange akademikere, for indlægget her er måske mest af akademisk interesse. Forstået således at jeg videregiver min erfaring med en opskrift, som jeg, ahem, ikke synes er specielt vellykket. Forstå mig ret. Den er på ingen måde dårlig. Det er bare at når jeg bager en kage eller laver en dessert, vil jeg gerne have at den ”banker mine sokker af” som man siger på den anden side af kæret.

Morten Heibergs firkantede citroner

Til et middagsselskab for nogle dage siden, spurgte værtinden mig om hvorfor en bestemt suppe var mislykkedes på trods af at hun havde fulgt opskriften slavisk (heldigvis ikke den suppe vi satte til livs den aften!). Opskriften kom fra en velrenommeret kogebogsforfatter, så grundlaget – blev der hurtigt enighed om – var i orden.

Da jeg ikke havde noget særligt velkvalificeret bud på hvorfor suppen havde fået en ualmindelig ”usympatisk” konsistens, som hun sagde, foreslog jeg derfor at kogebogsforfattere (og de der tester dem – hvis der da er sådan nogle) ikke altid forsyner læseren med de nødvendige detaljer, for at få det ”rigtige resultat”.

Og nu jeg er ved det så tillad mig en bredside mod kogebøger, der forsyner læseren med lange og tekniske beskrivelser af hvordan arbejdsgangen skal foregå, uden at specificere, hvorfor sovsen partout skal røres med en hullet træske for ikke at skille eller blive til noget ikke engang katten gider æde.

 

Hjemmelavet Bounty med kokosmælk

Somme tider gælder det om at se det positive i en idé selv om den "kunstneriske" udførelse kunne være bedre. Idéen bag Bounty – en smovset kokos-konfekt-agtig-ting overtrukket med chokolade - må vel ret beset karakteriseres som fremragende og ganske forførende.
At de multinationale fødevaregiganters kunstneriske udførelse kunne have været bedre, skal jo ikke afholde os fra at kopiere ideen - blot med gode råvarer. Og nogle gange bliver man overrasket. Da jeg satte tænderne i en sådan hjemmeproduceret Bounty - og smagte den friske, blød og saftige kokos, var min første tanke at den smager rigtigt! Ikke bare rigtigt godt som i delikat, men rigtigt som antonym til forkert. Sjovt, når man tænker på at de multinationale giganter ellers har haft "patent" på denne klassiske bar.

Og når nu opskriften er så nem at lave, er der vel ingen undskyldning for ikke at give den en chance.

Du tager 1, 5 dl. kokosmælk, 75g kokosolie eller fast kokoscreme (fås i blokke), et nip salt og 100g sukker og varmer op til kogepunktet i en kasserolle til ingredienserne er opløst. Tag kasserollen af varmen og bland 200g kokosmel i til du får en fast masse. Kom massen i en lille beholder, beklædt med bage- eller madpapir, og stil i køleskabet nogle timer. Når massen er blevet kold tager du den ud og skærer i passende stykker. Smelt 150g chokolade (mørk eller lys) og overtræk stykkerne (jeg kan anbefale Valrhona).

Og så er det ellers bare om at gå ombord i "rigtig" Bounty - velbekomme!

Chokolademousse

75g mørk chokolade, ca. 70% procent - mindre kan nu også gøre det.
2½ dl. piskefløde

1. Hak chokoladen og smelt den over vandbad.
2. Pisk fløden let (det må ikke være helt stift).
3. Vend chokoladen i fløden til du har en ensartet masse. Hæld i en form eller 4 glas og stil på køl til næste dag - eller 4-5 timer.