Libanesisk Fattoush

Jeg arbejdede en gang et sted hvor personalekantinen havde den politik at "undersalte" maden (onde tunge mente at der ikke var salt i overhovedet). Argumenterne mod at bruge for meget salt er sikkert mange og nogle er måske endda gode. Ingen var nu synderligt glade for maden, men så igen, ingen var alt for utilfredse. Og det stod en frit for at give maden et skud med saltbøssen, som troligt stod på spisebordene og som medarbejderne, så vidt jeg kunne se, flittigt benyttede sig af.

En anden "feature" af kantinens madlavning var at "krydre" de fleste serveringer med iceberg salat (medarbejderne skulle jo have deres daglige 600g grønt!). Ingen var vilde med det, men igen eftersom det er svært rigtigt at hade noget så ordinært som iceberg, var der heller ingen der var alt for kede af det.

Tilbehør til påskens lammekølle

Når jeg kigger tilbage på nogle af mine tidligere indlæg kan ikke undgå at lægge mærke til at nogle indlæg er mest populære på bestemte tidspunkter af året. Og det er vel egentlig naturligt nok at opskrifter med jordbær er mest populære om sommeren.

På den anden side bliver vores madvaner også dikteret af religion og traditioner – sæson eller ej - hvilket det aktuelle ”påskelam” er et godt eksempel på. Lam bliver født tidligt på foråret dvs. april og er slagteklare engang i efteråret, hvilket vel er en grundende til at vi får (frossen) lam fra den anden side af jordkloden.

Libanesisk aubergine salat: salatat al raheb

I mellemøsten er der et ordsprog der går på at en ung kvinde først er giftemoden når hun kan 1000 retter med aubergine, hvilket vel dybest set siger en masse om kvinder og auberginer (eller den måde man ser dem på).

Og det betyder, går jeg ud fra, at langt de fleste tilberedninger med auberginer fra regionen er kreeret af kvinder, der har travlt med at blive gift eller få deres døtre gift. For slet ikke at tale om det marked der må være for tykke kogebøger med aubergine opskrifter.

Libanesisk humus

Jeg blev for nylig inviteret på en skål humus, på en trendy café. Min humus var OK, men ikke hvad det kan være, og slet ikke på højde med denne humus, jeg har lært at kende hos en libanesisk familie.

Humus kan være mange ting og oplevelsen af en tallerken humus kan være meget forskellig: du ved stor set aldrig hvad du går ind til før du selv har smagt på hr. humus. Jeg har fået humus lavet på yoghurt, humus lavet på olivenolie, humus med soja, humus med tamarind, humus uden tahin og hvad har du. Og så har jeg ikke engang nævnt alle ”spelt” varianterne, som rødbede humus, kartoffel humus, kidney bønne humus, linse humus og whatnot.

Der er dem der sværger til grov humus og nogle der foretrækker den silkeblød og cremet. Nogle foretrækker den med så meget hvidløg at monsieur Dracule hellere kaster sig i graven end smager på den, mens andre kan li’ den med kun et enkelt fed hvidløg.

Libanesisk aubergine dip baba ganoush

For nogle starter et godt måltid mad med en lille appetitvækker. For andre starter måltidet – helt naturligt - med en forret eller forretter, som tapas eller mezze. Jeg er en fan. Af begge manøvrer. Derfor, synes jeg, det lidt er en skam, at vi danskere ikke for alvor har taget denne sydeuropæiske måde at indlede et godt måltid mad på til os.


Hverdage er, sandt nok, ikke de mest befordrende for at producere en ret mere i køkkenet og er man den der bare vil have aftensmaden overstået hurtigst muligt, ser man vel næppe nogen fornuft i at konsumere en ret ekstra.

På den anden side har jeg en ting for at spise. Kald mig bare skør. Men jeg synes bare det er ekstra hyggeligt at nyde en ekstra lille godbid ved bordet.


Men nu er der faktisk også gode argumenter for en lille snack inden det egentlige måltid. For eksempel betyder det at du kan bænke dig om bordet 5-10 minutter før den egentlige aftensmad er klar og tyvstarte med en lille godbid. Bare indtil kylling, gryderet eller ris bliver færdig. Eller så længe du lyster. Så får du måske lige stillet den værste sult og du føler at du allerede er i gang med at spise.

Har jeg aftenen før brugt ovnen kan jeg finde på at liste nogle auberginer ind. Så har jeg til hurtigt at kunne smække en baba ganoush sammen. Hvis du ikke før har fået baba ganoush er det en libanesisk/nærorientalsk dip lavet af bagte auberginer rørt med tahini, yoghurt, persille og hvidløg som blendes til en cremet masse som man kan ”scoope” op med et stykke godt brød eller pitabrød.

Har du lidt oliven, nogle mandler, et stykke feta eller nogle skiver pølse kan det gå hen og blive opskriften på en festlig aften.

Baba Ganoush

2 Auberginer (ca. 600g)       1-2 spsk. Tahin 1-2 spsk. vand Citronsaft	1-2 spsk. afdryppet tykmælk (eller græsk yoghurt) 1-2 fed presset hvidløg Lidt hakket persille (kan udelades) Salt

1. Prik auberginerne og bag dem ved 225 grader i ca. 45 minutter. Vendes evt. et par gange.
2. Når auberginerne er kølet af skrabes indmaden ud og hakkes groft. Skrællen kasseres. Kasser så meget af væsken som muligt.
3. Rør tahin med samme mængde vand.
4. Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt og citron.