Thai stir fry Pad Krapow: svinekød med sød basilikum og nudler

Thai køkkenet byder på noget af det lækreste mad og det er ikke tilfældigt at det hurtigt er blevet en personlig favorit og noget jeg tit laver. Af den årsag har jeg efterhånden opbygget mig et godt basislager af fornødenheder, så jeg kan lave en god omgang thai mad.

Jeg har østers- og fiskesovs samt rød og grøn karrypasta på køl. Citrongræs, galanga og limeblade på frost og kokosmælk i køkkenskabet.

 

Boller i karry

Jeg har længe haft hvad jeg anser for en god, om end, meget stærk karry stående på krydderihylden. Men for at tilgodese medspisere med sartere smagsløg indkøbte jeg en mildere version af den gule krydderblanding, hvorved jeg fik ufrivillig  - men absolut lærerig lektion – i rettens nøgleingrediens. Havde du spurgt mig i sidste måned havde jeg nok peget på en god fond – muligvis efterfulgt af kød som den vigtigste ingrediens i boller i karry. Rigere – på erfaring that is - vil jeg nu forfremme det gule pulver, vistnok en britisk opfindelse, til førstepladsen.

 

Min oplevelse, vil jeg skynde mig at sige, er meget subjektiv og jeg kan ikke nærmere beskrive hvad der var "galt" med den karry jeg fik andet end at den manglede karakter og ikke havde det store smagsregister at byde på. Det irriterer mig dog at man ikke bare kan gå ned i et hvilket som helst supermarked, hvor jeg købte min, og købe karry der smager af noget. Måske er det bare mig og måske folk hellere vil have en karry der ikke er så kraftig i smagen (og det er ikke chili jeg mener).