Fiskefrikadeller af torsk

Jeg læste en gang på en madblog at man aldrig skal starte et indlæg med at undskylde. Så det vil jeg straks undlade at følge. Undskyld! Nu vil du måske gerne vide hvorfor jeg sådan helt uopfordret undskylder. I så tilfælde må du væbne dig med en smule tålmodighed.

For lidt over en uge siden bloggede jeg om en thailandsk ret af oksekød stegt med cashew nødder. Udover at smage forrygende er retten en måde at være fleksibel på i forhold til mad og vejr: retten passer nemlig rigtig godt til sommervejr samtidig med at den ikke er mindre forrygende skulle sommervejret fejle og du finder dig selv våd, kold og gennemblødt som jeg gjorde her. Og derfor var mere i humør til nærende simre retter end let sommermad.

 

Kyllingefrikadeller - the basic version

En af de mere fornøjelige kogebøger jeg ejer, er Spis igennem skrevet af Claus Meyer og Arne Astrup. Faktisk er opskriften på æblemuffins, fra bogen det næst meste besøgte indlæg kun overgået af marokkansk tagine med kylling.

 

Bogens opskrifter søger at skære ned på fedtet, uden at det går ud over smagen. Selvom bogen blev skrevet i en tid hvor fedtforskrækkelsen regerede, tjener det til forfatternes ære, at de ikke har begået et "kampskrift imod piskefløde eller foie gras", men snarere er fortalere for at bruge fedtet optimalt. 

 

Stegt kyllingeoverlår med sprødt skind, ris og kikærtesalat

I et blogindlæg hos Will Write for Food, læste jeg at en god blogger selv finder på sine opskrifter. Jeg ved at jeg kun er enig med hende i en meget lille udstrækning. Og mange af de blogs som jeg selv synes er gode, kan sagtens poste opskrifter – mere eller mindre modificeret – fra andre kogebøger, andre blogs osv. Så for mig er det helt legitimt at lave opskrifter hentet andre steder fra.

Ikke nok med det, bloggere vil gerne have feed back fra bl.a. andre bloggere. Og læsere der skal bruge opskrifterne – i hvert fald hvis du er lidt som jeg – vil gerne kende til andre læseres oplevelser med opskriften.

Kartoffelsalat med dild og purløg

 

Når jeg stopper forbi min grønthandler er det som regel med et ret specifikt mål for øje, nemlig at få indkøbt de grøntsager der skal tilberedes til aftenen. Selvfølgelig er jeg altid game for om der skulle være noget nyt og spændende i sortimentet.

Den knap så ophidsende sandhed er at det er der sjældent. Og som den, ahem, positive person jeg er, kan jeg nemt se fordelen ved ikke skulle bryde min lille hjerne om at finde på anvendelsesmuligheder til råvarer, der kunne true med at ødelægge de planlagte tilberedninger.

Nu havde jeg heller ikke regnet med at støde på det mest generøse bundt dild jeg nogensinde har set. Så i et ukarakteristisk øjeblik af beslutsomhed købte jeg bundtet uden at tænke for meget over det.

Boller i karry

Jeg har længe haft hvad jeg anser for en god, om end, meget stærk karry stående på krydderihylden. Men for at tilgodese medspisere med sartere smagsløg indkøbte jeg en mildere version af den gule krydderblanding, hvorved jeg fik ufrivillig  - men absolut lærerig lektion – i rettens nøgleingrediens. Havde du spurgt mig i sidste måned havde jeg nok peget på en god fond – muligvis efterfulgt af kød som den vigtigste ingrediens i boller i karry. Rigere – på erfaring that is - vil jeg nu forfremme det gule pulver, vistnok en britisk opfindelse, til førstepladsen.

 

Min oplevelse, vil jeg skynde mig at sige, er meget subjektiv og jeg kan ikke nærmere beskrive hvad der var "galt" med den karry jeg fik andet end at den manglede karakter og ikke havde det store smagsregister at byde på. Det irriterer mig dog at man ikke bare kan gå ned i et hvilket som helst supermarked, hvor jeg købte min, og købe karry der smager af noget. Måske er det bare mig og måske folk hellere vil have en karry der ikke er så kraftig i smagen (og det er ikke chili jeg mener).

Kvædekage med marcipan

I frugtkagernes stjernespækkede hall-of-fame nyder kvædekagen næppe nogen berømt tilværelse. Hvilket er lidt underligt, når vi her til lands er så gode til æbler og ikke mindst æblekager. Kvæden, er en frugt noget lig æble, men med en parfumeret smag og duft, som på en gang er syrlig og sød. Kvæderne var tidligere meget almindelige i danske haver, men dem vi får nu kommer fra bl.a. Spanien og Tyrkiet. Kvæderne er (stadig) i sæson, for jeg ser dem ofte hos grønthandlerne, hvor de ligger og ser indbydende ud. Og det er lige netop der du kan købe dem, hvis du da ikke lige har et kvædetræ stående i haven.

Salat af spidskål med granatæble

Det er ikke så tit jeg får mails fra læsere, men for ikke så længe siden modtog jeg en mail, fra en der ville vide hvordan jeg havde lavet salaten, som var en del af tilbehøret, i indlægget om andebryst med pommes frites.

Salaten var egentlig bare ment som et forslag af tilbehør til retten og jeg lagde derfor ikke fremgangsmåden op sammen med indlægget. Men siden jeg nu har fået en forespørgsel på den og fordi det er en af mine ”standard salater”, jeg rigtig tit laver, vil jeg gerne dele opskriften (og man skulle da også være et skarn, hvis man lader muligheden for et blogindlæg passere uudnyttet hen).

Mortens and: Andebryst med pommes frites og tilbehør

Som madblogger blogger jeg om den mad jeg selv tilbereder og spiser. Men som blogger finder du også ret hurtigt ud af at nogle indlæg er mere efterspurgte end andre. Og med Google Analytics, der er installeret i blogspots backend, får du mulighed for at se hvilke blogindlæg der får mere ”love” (udtales låååv) end andre. Ikke at jeg laver indlæg efter hvor mange hits jeg forventer at få.  Men jeg kigger jeg selvfølgelig også på tallene.
 
Mange gange er det tilfældigheder, der gør at netop dit indlæg får mange hits, frem for mange andre der har blogget om samme emne. Og andre gange rammer man bare ned i noget, som viser sig at være efterspurgt. Det er mit indlæg om medisterpølse med alternativt tilbehør er et godt eksempel på.

 

Rabartærte med lys chokolade

Jeg er ikke nødvendigvis den største fan af rabarber. Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide den syrlige smag. Min tilbagetrukne position i fanklubben skyldes mere at det er svært at få en interessant konsistens ved  tilberedning. Jeg er sikker på at det kan lade sig gøre. Derimod er jeg ikke er sikker på at jeg kan gøre det uden utallige minutiøse semividenskabelige eksperimenter. Eller ved at  investere hundrede vis af timer på research. Skulle De, kære læser, dog have fundet de vise rabarbers sten hører jeg meget gerne mere derom.

Men sagen var den, at jeg havde et kæmpe bundt rabarber der skulle bruges (nærmere en hel pose, der truede med at optage al plads i køleskabet), som jeg havde fået af nogle venner med have. Så der var ikke andet valg end at lægge min videnskabelige ærgerrighed til side og bare hoppe ud i det.

Jagten på de perfekte frikadeller

Du kender dem godt. De der perfekte frikadeller, som alle burde kunne lave, men som alligevel kun de færreste kan lave rigtig godt. Jeg har længe gerne ville kunne lave sådan nogle dejlige frikadeller. Nogle der er saftige, smeltende og fulde af smag. Det er nu ikke lige sådan at fremstille frikadeller af den kaliber hvilket jeg efter flere forsøg har måttet sande.

Jeg har lavet mange spandfulde af gode og hæderlige frikadeller efter forskellige opskrifter og principper. Og selvom de blev gode var det alligevel som om de lige manglede det sidste. Men ved et "uheld" kom jeg de perfekte frikadeller et pænt skridt nærmere. "Uheldet" ville det sådan at jeg ved en fejl fik indkøbt hakket kød med en fedtprocent på 16-20 i stedet for det jeg plejer, nemlig 8-12%. Frikadellerne blev super gode og du får her både min opskrift samt tips til lækre frikadeller. Forstå mig ret, du får stadig meget lækre frikadeller af kød med 8-12 i fedtprocent, men mere fedtfattigt kød end det synes jeg er mindre velegnet til deller.

Morten Heibergs firkantede citroner

Til et middagsselskab for nogle dage siden, spurgte værtinden mig om hvorfor en bestemt suppe var mislykkedes på trods af at hun havde fulgt opskriften slavisk (heldigvis ikke den suppe vi satte til livs den aften!). Opskriften kom fra en velrenommeret kogebogsforfatter, så grundlaget – blev der hurtigt enighed om – var i orden.

Da jeg ikke havde noget særligt velkvalificeret bud på hvorfor suppen havde fået en ualmindelig ”usympatisk” konsistens, som hun sagde, foreslog jeg derfor at kogebogsforfattere (og de der tester dem – hvis der da er sådan nogle) ikke altid forsyner læseren med de nødvendige detaljer, for at få det ”rigtige resultat”.

Og nu jeg er ved det så tillad mig en bredside mod kogebøger, der forsyner læseren med lange og tekniske beskrivelser af hvordan arbejdsgangen skal foregå, uden at specificere, hvorfor sovsen partout skal røres med en hullet træske for ikke at skille eller blive til noget ikke engang katten gider æde.

 

Medisterpølse med alternativt tilbehør

Så meget som jeg holder af krydret mad fra eksotiske himmelstrøg er der dage, hvor jeg har mere lyst til simpel mad som hverken kræver de store indkøb eller fantasi i køkkenet. På sådanne dage er det godt at søge tilflugt i den hjemlige gastronomi. Og efter en uge der bød på gastronomiske rejser til Thailand, Brasilien, og Etiopien var det lige hvad jeg havde lyst til.

Medisterpølse er noget særlig dansk (og skandinavisk?) og er godt på den enkle måde. Der er kun nogle få enkle krydderier (som sikkert var meget eksotiske engang) som allehånde, nellike, salt og peber, som udover kød og spæk er med til at give pølsen smag. Til gengæld kan den være lidt tricky at tilberede. Men mere om det senere.

Thailandsk millionbøf eller hakket oksekød med limeblade og citrongræs

Jeg tror aldrig jeg lærer at forstå vores HR afdeling. Det er som om den opfører sig som en personaleafdeling. Og hvad er så forskellen, tænker du måske? Så her får du min helt og aldeles uvidenskabelige og højst fordrejede vurdering. En HR afdeling betragter ansatte og kandidater som ressourcer og overvejer hvordan de ansattes kompetencer er med til at forbedre virksomheden. Og ikke mindst hvordan de ansatte kan bruges i funktioner som måske til at starte med ikke var i deres profil. En personaleafdeling, derimod, er en yderst udynamisk enhed der tager sig af de administrative ansættelsesforhold og ansætter personale på 1:1 niveau.

Når ansøgningerne til vikariater og tastearbejde, som i disse dage vælter ind, vælger man at invitere ekstremt kvalificerede ansøgere til samtale. Derefter fortæller man dem at de er alt for overkvalificerede og spørger ind til om de mon kan holde ud at tage de rutineprægede opgaver, hvilket de stakkels kandidater så på bedste vis forsøger at forsikre HR chefen om, som dog sjældent bliver overbevist. Man beder dem fremvise eksamensbeviser, skaffe referencer fra tidligere arbejdsgiver og what not – og husk på at det er ”rutineopgaver” vi taler om. Men man vælger konsekvent at tage disse meget kvalificerede kandidater til samtale. Nu tænker du måske at det er fordi man påtænker at ansætte vedkommende senere hen, men det er, kære læser, ingenlunde tilfældet.

For når HR chefen så vælger at ”ansætte” en af kandidaterne bliver det altid de mindst kvalificerede og de der har ingen eller meget lidt erfaring. Aldrig bliver det en kandidat der har relevante faglige kompetencer og som på et senere tidspunkt kan blive værdifulde i firmaet. Man ansætter ”tastemaskinen”, der kan taste og ikke har så megen anden erfaring. Langsigtet tænkning bliver det ikke til og det betyder at, når firmaet mangler hænder til opgaver, hvor erfaring er et plus, kan vi ikke trække på de interne vikarer. Når nye stillinger skal besættes, tager man ikke blot nogle af de interne medarbejdere som allerede er bekendte med virksomheden og forretningsgangen. Så starter hele HR møllen op igen. Stillinger slås op, ansøgninger vælter ind, samtaler afholdes osv. Se, sådan holder man en HR afdeling i gang!

Nu er det så tredje gang på 2 måneder at virksomheden søger profiler man kunne have sikret sig tidligere som vikarer. Eller værre. Profiler som for nylig har forladt firmaet fordi deres tidsbegrænsede stillinger ikke blev forlænget.

Sådan kan HR politik være så uinspireret og måske undergravende for en virksomheds fremtidsudsigter.

Nu kender jeg – desværre - selv en hel del til manglende inspiration, hvad den daglige madlavning angår. Ofte finder jeg blot en pakke hakket kød i køleskabet. Og selvom jeg kan en del opskrifter med hakket kød, er det ofte de samme retter der går igen. Det er som om jeg ikke helt formår at tænke nyt. Men denne gang gik det lidt anderledes. Pakken med hakket kød blev forvandlet til en ret jeg havde glemt lidt. Det er en ”Thailandsk” millionbøf fra bogen Geniale gryderetter og superbe supper.

Inspirationen - til en ny ret - kom så efter jeg havde lavet retten. For jeg tænkte på at lave en blanding mellem den thailandske millionbøf og den danske gryderet med hakket oksekød og hvidkål, jeg har blogget om her. Jeg forventer at tilføje ekstra citrongræs og limeblade og hvidkål til retten.

Skulle du nu undre dig over hvorfor denne ret er fra Danmark er det fordi jeg ikke regner med at dette er en autentisk thai ret. Men godt smager den og god at blive inspireret af er den også.

Thai millionbøf

4-500g hakket oksekød 3 stængler citrongræs, finthakket 15 citronblade (kafir lime) i fine strimler 2 rødløg hakket 4 fed hvidløg finthakket	3 grønne chili finthakket (kan udelades) 3 dl. vand 2 spsk. fish sauce 2 spsk. friskpresset limesaft Frisk koriander

1. Brun kødet og tilsæt citrongræs, limeblade, chili og løg og svits med nogle minutter ved middelvarme.
2. Tilsæt hvidløg og svits i 2 minutter.
3. Kom de øvrige ingredienser ved (undtagen lime og koriander) og lad retten simre ved svag varme en 20 min. tid.
4. Smag til med salt og slut af med limesaft. Retten skal have en frisk syrlig smag og skal være meget stærk hvis du vælger at komme chili i!

Svensk pølseret

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg blogger om denne ret. Ved nærmere eftertanke ved jeg det godt. Jeg blogger om den fordi jeg har lavet den. Det er ikke en ret der indgår i det faste repetoire og jeg tror egentlig heller ikke jeg ville have lavet den var det ikke fordi jeg ville prøve at lave noget anderledes end stegte pølser med en mængde gode Grambogaard pølser jeg havde fået tilovers.

Ifølge altid pålidelige Wiki, er svensk pølseret en dansk opfindelse - det er i hvert fald ikke noget svenskerne kender til. Svensk eller ikke - er retten OK at få på bordet en gang imellem. I min version - som er lavet på gefühl - kommer jeg ikke kartofler i men serverer den på kartoffelmos, som man måske kan skimte på billedet. Retten kan sagtens tåle at blive piftet lidt op, så du kan fx prøve med lidt grovere pølser eller give den et skud chili.

Svensk pølseret

Lidt olie 400-500g pølser i stykker         1 løg i tynde skiver	1-2 tsk. paprika 1 ds. tomatpuré 2 dl. mælk

1. Varm olien på en pande og rist pølser og løg.
2. Tilsæt paprika og rist i ca. ½ minut. Tilsæt tomatpuré og rist den i et minuts tid med de øvrige ingredienser.
3. Tilsæt mælken og varm retten igennem. Tilsæt evt. mere mælk, hvis sovsen er for tyk og smag til og server med kartoffelmos.

Jagten på de perfekte frikadeller

Du kender dem godt. De der perfekte frikadeller, som alle burde kunne lave, men som alligevel kun de færreste kan lave rigtig godt. Jeg har længe godt kunne tænke mig at lave nogle af disse her super lækre frikadeller. Nogle der er saftige, smeltende og fulde af smag. Det er nu ikke lige sådan at fremstille frikadeller af den kaliber hvilket jeg efter flere forsøg har måttet sande.

Jeg har lavet mange spandfulde af gode og hæderlige frikadeller efter forskellige opskrifter og principper. Og selvom de blev gode var det alligevel som om de lige manglede det sidste. Men ved et "uheld" kom jeg de perfekte frikadeller et pænt skridt nærmere. "Uheldet" ville det sådan at jeg ved en fejl fik indkøbt hakket kød med en fedtprocent på 16-20 i stedet for det jeg plejer nemlig 8-12. Frikadellerne blev super gode og du får her både min opskrift samt tips til lækre frikadeller. Forstå mig ret, du får stadig meget lækre frikadeller af kød med 8-12 i fedtprocent, men mere fedtfattigt kød end det synes jeg er mindre velegnet til deller.

Først til tipsene:

1. Rør kødet sejt med salt før de øvrige ingredienser tilsættes. Det kan tage fem minutter. Ved at røre kødet sejt opnår man en god konsistens i frikadellen, som gør den fast, men blød, så den virker for porøs.
2. Brug hakket kød med et relativt højt fedtindhold (mellem 16 og 20%)
3. Du kan bruge både hakket kalv & flæsk el. 100 % hakket svinekød.
4. Du kan sagtens bruge fx hakket okse, lam. Blot skal dette have samme fedtprocent.

5. Brug mælk eller vand som væske. Brug ikke bouillon.
6. Steg frikadellerne i rigeligt olie og smør og sørg for med en ske at hælde lidt af fedtstoffet over frikadellerne fra tid til anden.
7. Det er masser af plads til variationer over dette tema. Du kan fx tilføje krydderurter som persille, purløg, koriander, løvstilke og krydderier som muskatnød og allehånde. Revne gulerødder og andet grønt giver herlige "grønne" frikadeller.

Og så til basis opskriften på rigtig gode frikadeller:

Frikadeller

400-500g hakket svinekød, 16-20%       1 æg 1 dl. mælk eller vand 1 løg, finthakket el. revet	½ dl (hvede)mel 1 tsk. salt Friskkværnet peber Olie & smør til stegning.

1. Start med at røre kød og salt sejt. Rør derefter alle ingredienser undtagen fedtstoffet sammen og lad farsen hvile i køleskabet.

2. Form til frikadeller og steg i rigeligt med fedtstof, som under stegningen fra tid til anden øses over dellerne.

Listige æbler eller Meyers æblemuffins

Claus Meyer har i bogen Meyers Bageri en opskrift, som er et studie i hvor mange æbler man kan liste ned i en æblemuffins dej. Se det er en studieretning der er noget ved! Jo flere æbler jo mere saftige og velsmagende bliver disse muffins. Og Meyers muffins er super saftige og smager fantastisk!

Tricket er at skære æblerne ud i små tern så de bliver ordentligt integreret i dejen. Disse muffins er krydret med kanel og kardemomme som giver en rigtig god dybde i smagen.
Jeg kunne ikke dy mig for to afvigelser som, når sandheden skal frem, var affødt af nødvendighed. Jeg brugte ½ tsk. stødt kardemomme, da køkkenskabet denne søndag meldte udsolgt for grøn kardemomme. Og så brugte jeg lys muscovadosukker i stedet for brun farin. En enkelt variation blev det også til. Jeg listede lidt hakket lys chokolade i den ene halvdel af de 12 muffins, som Meyers opskrift giver.

Meyers æblemuffins

½ dl. rapsolie ¾ dl. yoghurt 140g. sukker 75g brun farin el. muscovadosukker &nbsp &nbsp 50g hakkede hasselnødder 140g hvedemel	½ tsk. stødt kardemomme ½ spsk. stødt kanel 1 knsp. fint salt 2 tsk. bagepulver 2 æg 400g æbler

1. Rør olie, yoghurt og de to slags sukker sammen og tilsæt hasselnødderne.
2. Sigt mel, krydderier, salt og bagepulver ned i en tallerken og rør denne blanding i yoghurt massen skiftevis med æggene.
3. Befri æbler for kernehus, men behold skrællen på. Skær i små tern og vend dem ned i dejen.
4. Kom dejen i muffins forme og bag i ca. 20 min. ved 180 grader (forvarmet ovn).

Danske fiskefrikadeller med purløg og dild

Fiskefrikadeller er vel omtrent så dansk som det kan blive og lavet med kærlighed kan de smage fuldstændig fantastisk. Disse fiskedrenge her er bare lækre og får masser af smag fra dild og purløg. Frisk torsk er rigtig godt og giver den helt rigtige smag af fiskefrikadeller.

Danske fiskefrikadeller med purløg og dild

500g frisk, hakket torsk         1 æg 1 dl. mælk ½ dl. mel ½ tsk. salt	1 løg, finthakket 1 bundt dild, hakket 1 bundt purløg, finthakket Smør og olie til stegning

1. Kom alle ingredienser i en skål undtagen purløg, løg og dild, og hak med en stavblender. Herefter rører du resten i. Bruger du færdighakket torsk rører du bare alle ingredienserne sammen.
2. Lad farsen hvile ½ time eller mere i køleskab.
3. Steg dellerne ved medium varme i riiiigeligt med smør og olie og server med citron.

Til dellerne fik vi kogte kartofler, remoulade og salat lavet på spidskål. Spidskål har en meget fin struktur, er frisk og mild i smagen og er perfekt tilbehør til fiskedellerne.

Salaten laver du som følger:

1. Hak spidskål i fine strimler og bland med tern af agurk, tomat og peberfrugt. Krydr med salt og peber.
2. Så laver du en dressing af 1 spsk. olie og 1 spsk. eddike. Smag til med mere olie/eddike efter smag.

Sværere behøver det ikke være!

Majskylling med bulgursalat

Så tager vi en tur hjem til lille Danmark igen og hvem kender ikke den danske klassiker bulgursalat med kylling?! Majskylling er dansk og smager, synes jeg, faktisk ret godt. Kødet er smagfuldt og saftigt. Jeg ved det. Kyllingen har sikkert ikke haft det bedre end konventionelle høns. Af samme grund spiser vi ikke kylling så tit herhjemme, men vælger at investere i en kylling der har haft det godt. Men sandt for dyden, er det nu ikke altid at disse kyllinger smager bedre. For majskyllingen er den væsentligste forskel nok at den er opfodret med en del majs.

Og hvad så med den ærkedanske bulgursalat? Indrømmet, hverken salaten eller ingredienserne er typisk danske. Alligevel er denne måde at lave denne type salat på dansk.

Tillad mig at forklare. En salat som denne er inspireret af arabisk taboule. Den arabiske salat består af en lille bitte smule bulgur - og så får den eller hvad den kan trække af grøntsager og krydderurter, olie og citronsaft. Herhjemme gør vi det lige omvendt. Vi er generøse med bulguren, og til gengæld mere nærige med krydderurter og grønt.

På mit arbejde fx, er de vilde med at lave bulgursalater på denne "danske" eller "vestlige" måde. Så ja, selvom det ikke er en klassisk dansk egnsret, er det måden vi laver denne type salater på herhjemme. Og igen, den er enkel at lave og smager supergodt og så må nationaliteten - eller mangel på samme - hvile i fred. Det var forklaringen - og så til fremgangsmåden.

1. Ovnen skrues op på fuld skrald til den er varm. Kyllingen læggs på en rist i et fad og brunes i ca. 15 min. Skru ned for varmen til 175 grader og steg den færdig, ca. 50-55 min eller mere alt efter størrelse.

2. 2½ dl. kogt bulgur vendes med fintskåren, agurk, peberfrugter, tomater samt rigeligt med purløg (forårsløg) og grofthakket koriander. Kom 1. spsk. olie og 1 spsk. eddike (kan erstattes med citron) i og smag .

Danske fiskefrikadeller med purløg og dild

Fiskefrikadeller er vel omtrent så dansk som det kan blive og lavet med kærlighed kan de smage fuldstændig fantastisk. Disse fiskedrenge her bare lækre og får masser af smag fra dild og purløg. Frisk torsk er rigtig godt og giver den helt rigtige smag af fiskefrikadeller.

Danske fiskefrikadeller med purløg og dild

500g frisk, hakket torsk         1 æg 1 dl. mælk ½ dl. mel ½ tsk. salt	1 løg, finthakket 1 bundt dild, hakket 1 bundt purløg, finthakket Smør og olie til stegning

1. Kom alle ingredienser i en skål undtagen purløg, løg og dild, og hak med en stavblender. Herefter rører du resten i. Bruger du færdighakket torsk rører du bare alle ingredienserne sammen.
2. Lad farsen hvile i ½ time eller mere i køleskab.
3. Steg dellerne ved medium varme i riiiigeligt med smør og olie og server med citron.

Til dellerne fik vi kolde kartofler, remoulade og salat lavet på spidskål. Spidskål har en meget fin struktur og en frisk mild smag og er perfekt tilbehør til fiskedellerne.

Salaten laver du som følger:

1. Hak spidskål i fine strimler og bland med tern af agurk, tomat og peberfrugt. Krydr med salt og peber.
2. Så laver du en dressing af 1 spsk. olie og 1 spsk. eddike. Smag til med mere olie/eddike efter smag.

Sværere behøver det ikke være!