Jeg er ikke den store fan af pebermyntefyldt chokolade og det har denne chokolade ikke lavet om på. Ikke desto mindre er denne bedre udført end så mange andre lignende varianter.
Kakaoindholdet er angivet til 68%. Jeg formoder at også denne plade chokolade er produceret af Ludwig Weinrich, som nogle af de andre Irma varianter er det, men dette er ikke angivet på pakken.
Indpakningen er OK, men dog for mørk til min smag. Til gengæld er chokoladen blank og flot.
Aromaen fremstår med en god balance mellem chokolade og pebermynte. pebermynten er ikke, som med mange andre chokolader af denne type, så dominerende at chokoladeduften ikke trænger igennem, hvilket er godt.
Chokoladen har et rigtig godt knæk, som giver en fin kontrast til den bløde pebermyntecreme. Cremen er en smule klistret, men dog stadig OK.
Chokoladen er god og komplimenterer fint pebermyntecremen. Pebermyntesmagen er en smule stærk. Men i forhold til andre lignende chokolader er denne, efter min mening, holdt nede på et bedre niveau. Og så er den knap så sød, hvilket jeg betragter som godt. Chokoladen (eller cremen?) har god frugt i smagen.
Jeg betragter dette som en veludført chokolade, selv om jeg, som nævnt, ikke er den store fan af netop denne kombination. Hvis du, til gengæld, kan lide kombinationen af pebermynte og mørk chokolade tror jeg du vil kunne lide denne.
Chokoladen får en score på 7, 5 ud af 10.
Viser opslag med etiketten Mørk chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mørk chokolade. Vis alle opslag
søndag den 4. marts 2012
søndag den 26. februar 2012
Anmeldelse: Lindt Excellence mørk chokolade med chili
Efter at have prøvet denne chokolade fra Lindt er jeg er stadig ikke overbevist om at chokolade og chili er en god kombi. Eller lad mig omformulere det: i det salte køkken er det super. Men i det søde køkken er jeg mere vaklende. Grunden er den simple at jeg jo er på udkig efter noget sødt og synes at det stærke ødelægger ”dessert” oplevelsen. Jeg var også nysgerrig på hvor sød eller intens chokoladen skal være for at danne en god balance med den stærke chili. Chokoladen her viste sig at være ret sød uden megen form for smagsintensist. Der var med andre ord ikke noget modspil fra den syrlige frugt 8der kan være i god chokolade) og poweren fra chilien. Chokoladen brug her, skal det siges, er ikke Lindts 70% mørke chokolade.
Chokoladen er beskrevet som “Mørk chokolade med chili ekstrakt” (mindst 49% kakao). Ifølge varedeklarationen er der brugt både smørfedt og aroma. Chili ekstrakt kan muligvis forsvares (længere holdbarhed, ingen chilistykker i chokoladen?), om end jeg er usikker på hvad ”aroma” (”flavourings”) dækker over. Hvis der er tale om naturlige aromastoffer som fx vanilje eller salt er det vel OK. Men hvorfor så ikke deklarere det som sådan? Hvis der på den anden side er tale om kunstige aromastoffer som vanillin eller noget andet, hvorfor så ikke deklarere det som sådan og lade forbrugeren selv dømme?
Chokoladeæsken er si sig selv pæn og giver en god ide af hvad denne chokolade tilbyder. Selve chokoladen er også med en glat og en ret lys brun farve for en mørk chokolade.
Duften er sød og har en god dybde. Der er svage noter af chili i aromaen, men chilien føles ret tydeligt i fx øjnene.
Chokoladen har et OK knæk, god konsistens og smelter fint på tungen.
Chokoladen er meget sød og chilien er stærk uden at være super stærk. Chokoladen er OK uden at være noget særligt. Der er fx ingen frugt eller fine nuancer i smagen og mangler den smagsintensitet der kendetegner god chokolade.
Jeg giver chokoladen 7 ud af 10.
Etiketter:
Anmeldelser,
Lindt,
Mørk chokolade
søndag den 15. januar 2012
Heibergs bedste chokoladekage
Man kan sikkert godt dø af for meget chokolade - men så skal man altså også spise uhyrlige mængder. Og det er chokolade man får mest af - for sukker og mel er der ikke i noget af i denne kage!
Dette er endnu en variation af "death by chocolate" kagen eller "chocolate nemesis" kagen, som så vidt jeg så dagens lys i den vidunderlige River Café Cookbook og derefter blev videreudviklet i det uendelige.
Jeg har godt nok ikke selv afprøvet opskriften fra the River Café Cookbook, men denne version fra Morten Heiberg har jeg dog prøvet. Selv for en chokoholiker som mig kan denne opskrift blive så tæt og mørk at jeg foretrækker at tilsætte 100g sukker. Så bliver kagen til gengæld også sublim. Opskriften du får her er den originale. Sukker kan tilsættes og skal da bare piskes med æggene.
350g mørk chokolade 66-70 %         175g smør | 6 æg 1 knivspids salt |
2. Smelt smør, salt og chokolade over vandbad og stil til side.
3. Pisk æg (og evt. sukker) over vandbad til massen bliver en smule tyk
4. Rør æggemassen i chokoladen lidt efter lidt, kom det i sandkageformen og dæk med stanniol.
5. Fyld kogende vand i et fad og sæt formen i (vandet skal helst nå næsten op til formens kant).
6. Bag kagen i 10-11 min, fjern stanniolen og bag i yderligere 10-11 min. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af i formen.
søndag den 27. november 2011
Hjemmelavet Bounty med kokosmælk
Somme tider gælder det om at se det positive i en idé selv om den "kunstneriske" udførelse kunne være bedre. Idéen bag Bounty – en smovset kokos-konfekt-agtig-ting overtrukket med chokolade - må vel ret beset karakteriseres som fremragende og ganske forførende.
At de multinationale fødevaregiganters kunstneriske udførelse kunne have været bedre, skal jo ikke afholde os fra at kopiere ideen - blot med gode råvarer. Og nogle gange bliver man overrasket. Da jeg satte tænderne i en sådan hjemmeproduceret Bounty - og smagte den friske, blød og saftige kokos, var min første tanke at den smager rigtigt! Ikke bare rigtigt godt som i delikat, men rigtigt som antonym til forkert. Sjovt, når man tænker på at de multinationale giganter ellers har haft "patent" på denne klassiske bar.
Og når nu opskriften er så nem at lave, er der vel ingen undskyldning for ikke at give den en chance.
Du tager 1, 5 dl. kokosmælk, 75g kokosolie eller fast kokoscreme (fås i blokke), et nip salt og 100g sukker og varmer op til kogepunktet i en kasserolle til ingredienserne er opløst. Tag kasserollen af varmen og bland 200g kokosmel i til du får en fast masse. Kom massen i en lille beholder, beklædt med bage- eller madpapir, og stil i køleskabet nogle timer. Når massen er blevet kold tager du den ud og skærer i passende stykker. Smelt 150g chokolade (mørk eller lys) og overtræk stykkerne (jeg kan anbefale Valrhona).
Og så er det ellers bare om at gå ombord i "rigtig" Bounty - velbekomme!
Etiketter:
Chokolade,
dessert,
Konfekt,
Mørk chokolade
søndag den 13. november 2011
Anmeldelse: Lindt Excellence 70%
Svejtserne har vist altid haft ry for at producere chokolade af høj kvalitet. Det har utvivlsomt noget at gøre med at flere pionere, indenfor moderne chokolade produktion var svejtsere. Et godt eksempel er Rodolphe Lindt, en af de oprindelige grundlæggere af Lindt & Sprüngli, som for over 100 år siden, opfandt conchen (en maskine der kan give chokoladen en blød konsistens).
Under alle omstændigheder bliver Lindt (stadig) regnet for et prestige brand, der leverer chokolade a høj kvalitet og jeg havde en klar forventning om at Lindts Excellence 70% chokolade vil være en af juvelerne i serien. Og chokoladen smager da også rigtig godt.
Pakken er elegant udformet og matcher chokoladen som har en elegant dyb brun farve og et flot glansfuldt udseende
Aromaen er, på den anden side, desværre noget skuffende. Udover kakao, er der noter af røg og gummi, det sidste er ret ubehageligt. Duften af kakao virker ikke som en fyldig chokolade og i en blindtest ville jeg nok ikke have gættet på at det her var en 70% chokolade.
Chokoladen har et godt, om end et ret solidt, knæk. Heldigvis føles knækket ret godt i munden. Konsistensen er først lidt tør, men bliver bedre og ender med at smelte fint.
Den første tørhed afløses heldigvis af lidt god syre og sødme som igen efterfølges af lidt flygtig frugt. Det er en skam at frugten ikke er længere og mere udtalt. Finishen har en lettere ubehagelig bitterhed. Men smagen er generelt ret god.
Jeg scorer chokoladen til 7,375.
Det der trækker ned, på en ellers god chokolade, er konsistens og duft. Efterfølgende har jeg oplevet at smagen har udviklet sig til det bedre efter pakken havde været åben et stykke tid. Havde jeg smagt chokoladen efter den var ”oxideret” lidt havde jeg utvivlsomt givet smagen en endnu mere generøs vurdering. For fremtiden, vil jeg forsøge at se om ”oxidering” (til en vis grænse) forbedrer en chokolades smag.

Abonner på:
Opslag (Atom)