Viser opslag med etiketten Lindt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lindt. Vis alle opslag
søndag den 26. februar 2012
Anmeldelse: Lindt Excellence mørk chokolade med chili
Efter at have prøvet denne chokolade fra Lindt er jeg er stadig ikke overbevist om at chokolade og chili er en god kombi. Eller lad mig omformulere det: i det salte køkken er det super. Men i det søde køkken er jeg mere vaklende. Grunden er den simple at jeg jo er på udkig efter noget sødt og synes at det stærke ødelægger ”dessert” oplevelsen. Jeg var også nysgerrig på hvor sød eller intens chokoladen skal være for at danne en god balance med den stærke chili. Chokoladen her viste sig at være ret sød uden megen form for smagsintensist. Der var med andre ord ikke noget modspil fra den syrlige frugt 8der kan være i god chokolade) og poweren fra chilien. Chokoladen brug her, skal det siges, er ikke Lindts 70% mørke chokolade.
Chokoladen er beskrevet som “Mørk chokolade med chili ekstrakt” (mindst 49% kakao). Ifølge varedeklarationen er der brugt både smørfedt og aroma. Chili ekstrakt kan muligvis forsvares (længere holdbarhed, ingen chilistykker i chokoladen?), om end jeg er usikker på hvad ”aroma” (”flavourings”) dækker over. Hvis der er tale om naturlige aromastoffer som fx vanilje eller salt er det vel OK. Men hvorfor så ikke deklarere det som sådan? Hvis der på den anden side er tale om kunstige aromastoffer som vanillin eller noget andet, hvorfor så ikke deklarere det som sådan og lade forbrugeren selv dømme?
Chokoladeæsken er si sig selv pæn og giver en god ide af hvad denne chokolade tilbyder. Selve chokoladen er også med en glat og en ret lys brun farve for en mørk chokolade.
Duften er sød og har en god dybde. Der er svage noter af chili i aromaen, men chilien føles ret tydeligt i fx øjnene.
Chokoladen har et OK knæk, god konsistens og smelter fint på tungen.
Chokoladen er meget sød og chilien er stærk uden at være super stærk. Chokoladen er OK uden at være noget særligt. Der er fx ingen frugt eller fine nuancer i smagen og mangler den smagsintensitet der kendetegner god chokolade.
Jeg giver chokoladen 7 ud af 10.
Etiketter:
Anmeldelser,
Lindt,
Mørk chokolade
søndag den 13. november 2011
Anmeldelse: Lindt Excellence 70%
Svejtserne har vist altid haft ry for at producere chokolade af høj kvalitet. Det har utvivlsomt noget at gøre med at flere pionere, indenfor moderne chokolade produktion var svejtsere. Et godt eksempel er Rodolphe Lindt, en af de oprindelige grundlæggere af Lindt & Sprüngli, som for over 100 år siden, opfandt conchen (en maskine der kan give chokoladen en blød konsistens).
Under alle omstændigheder bliver Lindt (stadig) regnet for et prestige brand, der leverer chokolade a høj kvalitet og jeg havde en klar forventning om at Lindts Excellence 70% chokolade vil være en af juvelerne i serien. Og chokoladen smager da også rigtig godt.
Pakken er elegant udformet og matcher chokoladen som har en elegant dyb brun farve og et flot glansfuldt udseende
Aromaen er, på den anden side, desværre noget skuffende. Udover kakao, er der noter af røg og gummi, det sidste er ret ubehageligt. Duften af kakao virker ikke som en fyldig chokolade og i en blindtest ville jeg nok ikke have gættet på at det her var en 70% chokolade.
Chokoladen har et godt, om end et ret solidt, knæk. Heldigvis føles knækket ret godt i munden. Konsistensen er først lidt tør, men bliver bedre og ender med at smelte fint.
Den første tørhed afløses heldigvis af lidt god syre og sødme som igen efterfølges af lidt flygtig frugt. Det er en skam at frugten ikke er længere og mere udtalt. Finishen har en lettere ubehagelig bitterhed. Men smagen er generelt ret god.
Jeg scorer chokoladen til 7,375.
Det der trækker ned, på en ellers god chokolade, er konsistens og duft. Efterfølgende har jeg oplevet at smagen har udviklet sig til det bedre efter pakken havde været åben et stykke tid. Havde jeg smagt chokoladen efter den var ”oxideret” lidt havde jeg utvivlsomt givet smagen en endnu mere generøs vurdering. For fremtiden, vil jeg forsøge at se om ”oxidering” (til en vis grænse) forbedrer en chokolades smag.

Abonner på:
Opslag (Atom)