Stegt halloumi med friske figner med mynte

Folk, der som jeg, ikke kan få nok af friske figner har det med at beklage sig over at sæsonen er alt for kort, hvilket jeg er ret så tilbøjelig til at give dem ret i. På den anden side er figner en råvare som jeg forbinder så meget med efteråret at det ville være "forkert" at spise friske figner på andre tidspunkter. Men sjovt nok beklagede jeg mig langt fra da jeg i min sommerferie i Italien fik serveret ricotta tærte med friske figner.

Selv om jeg dette efterår har haft så travlt som aldrig før - så meget at jeg knap har haft tid til at lave mad til min arme familie - endsige blogge om det - er der blevet tid til at skrive om en dessert med friske figner, nemlig figen clafoutis og figen marmelade.  

Libanesisk Fattoush

Jeg arbejdede en gang et sted hvor personalekantinen havde den politik at "undersalte" maden (onde tunge mente at der ikke var salt i overhovedet). Argumenterne mod at bruge for meget salt er sikkert mange og nogle er måske endda gode. Ingen var nu synderligt glade for maden, men så igen, ingen var alt for utilfredse. Og det stod en frit for at give maden et skud med saltbøssen, som troligt stod på spisebordene og som medarbejderne, så vidt jeg kunne se, flittigt benyttede sig af.

En anden "feature" af kantinens madlavning var at "krydre" de fleste serveringer med iceberg salat (medarbejderne skulle jo have deres daglige 600g grønt!). Ingen var vilde med det, men igen eftersom det er svært rigtigt at hade noget så ordinært som iceberg, var der heller ingen der var alt for kede af det.

Kofta i tahin eller Kofta b’siniyah

Ofte kommer jeg ind i en periode, hvor jeg laver en bestemt type mad og det sidste stykke tid har budt på retter fra især mellemøsten. Det var slet ikke meningen at lave endnu et indlæg med tahin efter at både at have postet om en israelsk salat og de egyptiske bønner, ful medames.

Faktisk ville jeg have testet en opskrift på en nordafrikansk tilberedt havbars (og altså ikke helt forlade det mellemøstlige tema), men fiskehandleren valgte til min store frustration ikke at være leveringsdygtig to dage i træk. Så meget for det indlæg.

Arabisk kylling fyldt med ris, mandler og pinjekerner

Måske er det fordi jeg har skullet få brugt forskellige smårester at de seneste indlæg jeg har postet har drejet sig om hvordan man forvandler lidt rester til noget der ikke bare er spiseligt, men også smager godt. Fx var der et indlæg om hvordan man kan bruge en rest kondenseret mælk til hjemmelavet bounty og en rest kylling til at lave tikka massala.

Ikke fordi jeg kun laver mad af rester, men der er ikke noget bedre end at kunne få brugt resterne op. Ikke kun for de håndører man kan spare, men lige så meget for ikke at smide alle rester i køleskabet, for så alligevel at smide det hele ud sidst på ugen (og enhver der har prøvet at smide mugne rester ud sidst på ugen, ved hvad jeg taler om). Denne ret behøver du heldigvis ingen rester for at lave. Men har du lavet for meget ris, som jeg tit har for vane at gøre (for der må jo ikke mangle noget) kan du bruge overskuddet til at fylde i en hel kylling.

Libanesisk humus

Jeg blev for nylig inviteret på en skål humus, på en trendy café. Min humus var OK, men ikke hvad det kan være, og slet ikke på højde med denne humus, jeg har lært at kende hos en libanesisk familie.

Humus kan være mange ting og oplevelsen af en tallerken humus kan være meget forskellig: du ved stor set aldrig hvad du går ind til før du selv har smagt på hr. humus. Jeg har fået humus lavet på yoghurt, humus lavet på olivenolie, humus med soja, humus med tamarind, humus uden tahin og hvad har du. Og så har jeg ikke engang nævnt alle ”spelt” varianterne, som rødbede humus, kartoffel humus, kidney bønne humus, linse humus og whatnot.

Der er dem der sværger til grov humus og nogle der foretrækker den silkeblød og cremet. Nogle foretrækker den med så meget hvidløg at monsieur Dracule hellere kaster sig i graven end smager på den, mens andre kan li’ den med kun et enkelt fed hvidløg.

Arabisk marineret kylling på spyd og humus

En af det arabiske køkkens mest gloriøse retter er humus og marineret kylling, shish taouk. Og selvom dette er en simpel ret, er det for mange indbegrebet af den mellemøstlige gastronomi. Med pitabrød eller andet blødt friskbagt fladbrød til, er det et måltid som er en konge værdig. Smagen er domineret af friske råvarer, som olivenolie, citron og krydderier som koriander og spidskommen så karakteristiske for det mellemøstlige køkken.

Humus og kylling spises I hele mellemøsten, men opskriften her stammer fra en libanesisk familie, som laver eventyrlig libanesisk mad. Deres libanesiske humus er den bedste jeg nogensinde har fået. Du skal bruge kylling der ikke er ”marineret”, altså 100 % ren kylling, som du så selv marinerer for at få den helt rigtige smag.

Du kan fx servere israelsk salat til.

Shish taouk, marineret grillet kylling

600g kyllingebryst i tern  2 spsk. olivenolie Saft fra 1 citron	2 fed presset hvidløg 1 tsk. koriander 1 tsk. paprika

1. Rør alle ingredienserne sammen og lad det marinere i nogle timer.
2. Sæt kyllingen på spyd, krydr med salt og steg dem på en grillpande, hvis du ikke lige tænder op for grillen. Alternativt kan spyddene ovnsteges i 15-20 min ved 200 grader eller til de er gennemstegt.
Slut af med et drys koriander, bredbladet persille og reven citronskal.

Humus

2 dåser kikærter 1½ dl. vand 1 dl. tahin ½ dl. sesam- eller olivenolie	2 tsk. spidskommen 2 tsk. koriander Saft fra 1 citron 2 fed hvidløg, presset

1. Blend alle ingredienserne sammen, men hold halvdelen af citronsaften tilbage. Smag til med salt og stil på køl i nogle timer.
2. Inden servering tilføjes resten af citronsaften, hvis nødvendigt.