Oksekød i østerssovs med Romaine salat med koriander og mynte

En ting er stensikkert. Inspirationen til aftensmaden kommer ikke når jeg står med næsen nede i supermarkedets køledisk. Og derfor kan jeg i mine mere lyse og fremadskuende øjeblikke finde på at planlægge aftensmaden. Men for mig kommer ideerne kun i stykvis. Det betyder så at når jeg endelig har fundet inspiration til en opskrift der skal prøves, falder jeg gang på gang i den fælde der hedder at jeg vel kan finde noget tilbehør som salat, eller grøntsager, når jeg alligevel er ude at handle ind. Når jeg så står og skal have handlet ind, finder jeg ud af inspirationen til tilbehøret forunderligt nok heller ikke har gemt sig i grøntafdelingen! Og grøntsagerne eller salaten bliver så tit uinspirerende eller blot de samme gamle travere.

Og det er vel egentlig sært når jeg elsker godt tilbehør som salater og grøntsager. Men, en gang imellem kommer jeg så i den lykkelige situation at de to ender mødes. Og det var hvad der skete i går. Hanne Holsts kogebog Mere thai køkken leverede inspirationen til oksekød i østerssovs og jeg begyndte nu at overveje hvilken salat der mon ville gå godt til.

Og så var det at jeg efter lidt surfen rundt, fik jeg den idé at tage udgangspunkt i thailandsk salat med oksekød. Kødet havde jeg allerede, så væk med det og væk med fiskesovsen. Tilbage var romaine salat, agurk, tomat, peberfrugt, koriander, mynte og lime. Og lidt olie til, så er vi ved at være der. Og så ellers ned til grønthandleren og proviantere. Romaine salat er en smagfuld salat, som i mine øjne er langt mere interessant end iceberg. Dog skal salaten ribbes da, det i midten er ret bittert. Heldigvis havde han ikke alene Romaine salat, men også de mindre sydlandske agurker som har en mere tæt smag, så ned i indkøbskurven med nogle stykker af dem også. Salaten blev rigtig god og det er helt sikker en der kommer på repertoiret – og på middagsbordet noget tiere!

Opskrifterne må vente til i aften - arbejdet kalder.

Anmeldelse: Irmas økologisk balance Mørk Chokolade med pebermyntefyld

Jeg er ikke den store fan af pebermyntefyldt chokolade og det har denne chokolade ikke lavet om på. Ikke desto mindre er denne bedre udført end så mange andre lignende varianter.

Kakaoindholdet er angivet til 68%. Jeg formoder at også denne plade chokolade er produceret af Ludwig Weinrich, som nogle af de andre Irma varianter er det, men dette er ikke angivet på pakken.
Indpakningen er OK, men dog for mørk til min smag. Til gengæld er chokoladen blank og flot.

Aromaen fremstår med en god balance mellem chokolade og pebermynte. pebermynten er ikke, som med mange andre chokolader af denne type, så dominerende at chokoladeduften ikke trænger igennem, hvilket er godt.

Chokoladen har et rigtig godt knæk, som giver en fin kontrast til den bløde pebermyntecreme. Cremen er en smule klistret, men dog stadig OK.

Chokoladen er god og komplimenterer fint pebermyntecremen. Pebermyntesmagen er en smule stærk. Men i forhold til andre lignende chokolader er denne, efter min mening, holdt nede på et bedre niveau. Og så er den knap så sød, hvilket jeg betragter som godt. Chokoladen (eller cremen?) har god frugt i smagen.

Jeg betragter dette som en veludført chokolade, selv om jeg, som nævnt, ikke er den store fan af netop denne kombination. Hvis du, til gengæld, kan lide kombinationen af pebermynte og mørk chokolade tror jeg du vil kunne lide denne.

Chokoladen får en score på 7, 5 ud af 10.

Kylling shawarma med fladbrød

Når man som jeg elsker at lave mad fra den ganske verden kan jeg godt ærgre mig over når det ikke lykkes at frembringe den autentiske smag af den ret jeg gerne vil lave. Selv med de bedste intentioner, kogebøger, youtube og what not hænder det ofte at jeg ikke kan producere autentisk smagende retter. Gode måltider, ja. Autentiske, nej. Og med mindre jeg virkelig sætter mig for at mestre en eller anden ret og bruger oceaner af tid på research eller at finde ingredienser ender det som regel ved det. Ofte er det sikkert min egen skyld: jeg har en for…… fobi imod at følge en opskrift slavisk.

Men pludselig er den der. En idé eller opskrift smager ikke bare godt – men også autentisk. Nogle gange skal den tweakes lidt. Men jeg ved når jeg har fat i noget med potentiale. Og sådan var det med denne kyllingeshawarma.

Den præcise definition på Shawarma vil jeg ikke indlade mig på, men denne version, som er af syrisk oprindelse, består af stykker af kylling i en marinade af olivenolie, citronsaft og krydderier. Stykkerne sættes på spyd og grilles (eller steges) og serveres med fladbrød og tahindip. Opskriften får du her:

Kylling Shawarma

500 kyllingebryst i tern 2 spsk. olivenolie Saft fra ½ citron 1 fed hvidløg presset hvidløg         ¼ allehånde 1 tsk. stødt koriander	¾ tsk. stødt spidskommen Lidt revet muskatnød 1/8 tsk. stødt ingefær Friskkværnet sort peber salt Koriander/persille til drys

1. Mariner kyllingen i de øvrige ingredienser, så længe du har tid til.
2. Stik kyllingestykkerne på spyd og gril dem, steg dem på en grillpande eller i ovn.
3. Tahindressing laves ved at røre lige dele tahin op med vand. Spæd evt. op med mere vand hvis blandingen er for bastant og smag evt. til med citronsaft.
4. Server på lune arabiske fladbrød. Du kan evt. servere en salat til, lavet på romaine, tomat, agurk, løg og mynte som du giver en olie/eddike dressing.

Blogaward

Anne, ovre fra Anne naturglad, har været så sød at tildele mig en blogaward for min ydmyge blog – mange tak for det. Jeg har kørt min blog mere eller mindre fast siden september 2011, så det er måske lidt tidligt at modtage en award. For jeg er ikke sikker på at bloggen har fundet sin helt egen stil endnu. Og der er mange ting jeg gerne vil gøre anderledes. Fx ville jeg ønske jeg var bedre til gode fotos. Og at jeg havde tid til at lave et mere lækkert design. Derfor giver jeg awarden videre til nogle bloggere som har de kvaliteter jeg gerne så på min egen blog.

Stafetten sendes videre på følgende måde:

1. Linke til den man har modtaget Awarden af (og indsætte Award billedet)
2. Give den videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
3. Svare på fem spørgsmål

Det første har jeg allerede gjort ovenfor. Jeg giver awarden videre til disse fem bloggere for deres gode og flotte blogs.

Fififth floor cooking

Fru Kubiks lækkerier

Telecocina

Kunster på køkkenbordet

Chocolat

Og så til spørgsmålene:

1. Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg begyndte at blogge for at få mine tanker om mad ud, for at inspirere og hjælpe andre med tips og opskrifter.

2. Hvilke blogs følger du?
Jeg kan godt lide blogs der handler om mad og hverdagsliv, så for det meste er det dem jeg følger.

3. Favorit farve(r)?
Blå.

4. Favorit film?
Jeg ser ikke ret mange film og har ikke en decideret favoritfilm. En film jeg har set for nylig og som jeg syntes godt om er ”Inside man” med Denzel Washington.

5. Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?
Jeg kunne godt tænke mig en ”bounty” ferie til Thailand eller Malaysia. Frugt, lækker mad og skønne omgivelser, især her i vinterkulden. Som du også kan se på min blog er det fra netop denne verdensdel jeg henter meget af min kulinariske inspiration.

Anmeldelse: Lindt Excellence mørk chokolade med chili

Efter at have prøvet denne chokolade fra Lindt er jeg er stadig ikke overbevist om at chokolade og chili er en god kombi. Eller lad mig omformulere det: i det salte køkken er det super. Men i det søde køkken er jeg mere vaklende. Grunden er den simple at jeg jo er på udkig efter noget sødt og synes at det stærke ødelægger ”dessert” oplevelsen. Jeg var også nysgerrig på hvor sød eller intens chokoladen skal være for at danne en god balance med den stærke chili. Chokoladen her viste sig at være ret sød uden megen form for smagsintensist. Der var med andre ord ikke noget modspil fra den syrlige frugt 8der kan være i god chokolade) og poweren fra chilien. Chokoladen brug her, skal det siges, er ikke Lindts 70% mørke chokolade.

Chokoladen er beskrevet som “Mørk chokolade med chili ekstrakt” (mindst 49% kakao). Ifølge varedeklarationen er der brugt både smørfedt og aroma. Chili ekstrakt kan muligvis forsvares (længere holdbarhed, ingen chilistykker i chokoladen?), om end jeg er usikker på hvad ”aroma” (”flavourings”) dækker over. Hvis der er tale om naturlige aromastoffer som fx vanilje eller salt er det vel OK. Men hvorfor så ikke deklarere det som sådan? Hvis der på den anden side er tale om kunstige aromastoffer som vanillin eller noget andet, hvorfor så ikke deklarere det som sådan og lade forbrugeren selv dømme?

Chokoladeæsken er si sig selv pæn og giver en god ide af hvad denne chokolade tilbyder. Selve chokoladen er også med en glat og en ret lys brun farve for en mørk chokolade.
Duften er sød og har en god dybde. Der er svage noter af chili i aromaen, men chilien føles ret tydeligt i fx øjnene.

Chokoladen har et OK knæk, god konsistens og smelter fint på tungen.

Chokoladen er meget sød og chilien er stærk uden at være super stærk. Chokoladen er OK uden at være noget særligt. Der er fx ingen frugt eller fine nuancer i smagen og mangler den smagsintensitet der kendetegner god chokolade.

Jeg giver chokoladen 7 ud af 10.

Thailandsk millionbøf eller hakket oksekød med limeblade og citrongræs

Jeg tror aldrig jeg lærer at forstå vores HR afdeling. Det er som om den opfører sig som en personaleafdeling. Og hvad er så forskellen, tænker du måske? Så her får du min helt og aldeles uvidenskabelige og højst fordrejede vurdering. En HR afdeling betragter ansatte og kandidater som ressourcer og overvejer hvordan de ansattes kompetencer er med til at forbedre virksomheden. Og ikke mindst hvordan de ansatte kan bruges i funktioner som måske til at starte med ikke var i deres profil. En personaleafdeling, derimod, er en yderst udynamisk enhed der tager sig af de administrative ansættelsesforhold og ansætter personale på 1:1 niveau.

Når ansøgningerne til vikariater og tastearbejde, som i disse dage vælter ind, vælger man at invitere ekstremt kvalificerede ansøgere til samtale. Derefter fortæller man dem at de er alt for overkvalificerede og spørger ind til om de mon kan holde ud at tage de rutineprægede opgaver, hvilket de stakkels kandidater så på bedste vis forsøger at forsikre HR chefen om, som dog sjældent bliver overbevist. Man beder dem fremvise eksamensbeviser, skaffe referencer fra tidligere arbejdsgiver og what not – og husk på at det er ”rutineopgaver” vi taler om. Men man vælger konsekvent at tage disse meget kvalificerede kandidater til samtale. Nu tænker du måske at det er fordi man påtænker at ansætte vedkommende senere hen, men det er, kære læser, ingenlunde tilfældet.

For når HR chefen så vælger at ”ansætte” en af kandidaterne bliver det altid de mindst kvalificerede og de der har ingen eller meget lidt erfaring. Aldrig bliver det en kandidat der har relevante faglige kompetencer og som på et senere tidspunkt kan blive værdifulde i firmaet. Man ansætter ”tastemaskinen”, der kan taste og ikke har så megen anden erfaring. Langsigtet tænkning bliver det ikke til og det betyder at, når firmaet mangler hænder til opgaver, hvor erfaring er et plus, kan vi ikke trække på de interne vikarer. Når nye stillinger skal besættes, tager man ikke blot nogle af de interne medarbejdere som allerede er bekendte med virksomheden og forretningsgangen. Så starter hele HR møllen op igen. Stillinger slås op, ansøgninger vælter ind, samtaler afholdes osv. Se, sådan holder man en HR afdeling i gang!

Nu er det så tredje gang på 2 måneder at virksomheden søger profiler man kunne have sikret sig tidligere som vikarer. Eller værre. Profiler som for nylig har forladt firmaet fordi deres tidsbegrænsede stillinger ikke blev forlænget.

Sådan kan HR politik være så uinspireret og måske undergravende for en virksomheds fremtidsudsigter.

Nu kender jeg – desværre - selv en hel del til manglende inspiration, hvad den daglige madlavning angår. Ofte finder jeg blot en pakke hakket kød i køleskabet. Og selvom jeg kan en del opskrifter med hakket kød, er det ofte de samme retter der går igen. Det er som om jeg ikke helt formår at tænke nyt. Men denne gang gik det lidt anderledes. Pakken med hakket kød blev forvandlet til en ret jeg havde glemt lidt. Det er en ”Thailandsk” millionbøf fra bogen Geniale gryderetter og superbe supper.

Inspirationen - til en ny ret - kom så efter jeg havde lavet retten. For jeg tænkte på at lave en blanding mellem den thailandske millionbøf og den danske gryderet med hakket oksekød og hvidkål, jeg har blogget om her. Jeg forventer at tilføje ekstra citrongræs og limeblade og hvidkål til retten.

Skulle du nu undre dig over hvorfor denne ret er fra Danmark er det fordi jeg ikke regner med at dette er en autentisk thai ret. Men godt smager den og god at blive inspireret af er den også.

Thai millionbøf

4-500g hakket oksekød 3 stængler citrongræs, finthakket 15 citronblade (kafir lime) i fine strimler 2 rødløg hakket 4 fed hvidløg finthakket	3 grønne chili finthakket (kan udelades) 3 dl. vand 2 spsk. fish sauce 2 spsk. friskpresset limesaft Frisk koriander

1. Brun kødet og tilsæt citrongræs, limeblade, chili og løg og svits med nogle minutter ved middelvarme.
2. Tilsæt hvidløg og svits i 2 minutter.
3. Kom de øvrige ingredienser ved (undtagen lime og koriander) og lad retten simre ved svag varme en 20 min. tid.
4. Smag til med salt og slut af med limesaft. Retten skal have en frisk syrlig smag og skal være meget stærk hvis du vælger at komme chili i!

Spansk kylling med kikærter, løg og ris

København er ikke Danmarks centrum. Jeg er københavner og elsker storbyen og det betyder at jeg alt for sjældent kommer ud af byen. Så en gang imellem er det trænger jeg til at blive mindet om at der findes andet end København. Når jeg så – en alt for sjælden gang imellem – kommer ud af byen får jeg set ting jeg ikke ville have set ved at blive hjemme i ”Danmarks centrum”. Tag fx i søndags, hvor vi kørte ud i det snedækkede landskab for at besøge nogle venner i Ganløse. Og som vi kom længere ud af byen så vi skove og marker smukt snedækkede i det flotte solskinsvejr. Oplevelsen er måske banal, men når det ikke er noget man ser særlig tit bliver det specielt. Men nu vi var der skulle det udnyttes, så vi tog kælkene på nakken og så af sted i skoven for at boltre os i sneen? Masser af kælketure, leg og sneboldskampe senere gik vi trætte ind for at tilberede aftensmaden. Spansk kylling med løg og kikærter skulle det være. Kikærter får en dejlig hård/sprød skal når de bages i ovnen og er gode til at absorbere smagen af spansk paprika, olivenolie, havsalt og rosmarin. Og når man har været ude at kælke hele dagen - i den "friske landluft" - havde vi appetit som glubske ulve: rub og stub blev fortæret inden vi igen vendte snuden tilbage mod "Danmarks centrum".

Sådan gør du:

1. Brun ca. 1400g kyllingelår eller en hel kylling skåret i stykker i lidt olie.
2. Beklæd en bradepande med bagepapir og tænd ovnen på 180 grader. Bland 1 ds. afdryppede kikærter (ca. 300g) med 1-2 spsk. olivenolie, 2 tsk. sød spansk paprika, 2-3 løg i kvarte, nogle rosmarin kviste og krydr med havsalt. Her kan du så tilføje egne variationer. Fx kan du tilsætte chorizo, friske tomater, hvidløg, peberfrugt eller auberginer. Du kan også komme kartofler ved - så har du en ret der passer sig selv i ovnen.
3. Kom blandingen i bunden af bradepanden og læg brunede kyllingestykker oven på og giv det 30-45 min i ovnen til kyllingen er gennemstegt. Server med ris, kartofler eller brød.