
Hvad jeg ikke vidste var at opskriften kom fra en konkurrence udskrevet af et amerikansk fjerkræ firma og er opkaldt efter de olympiske lege i Seoul 1988. David Lebovitz havde så fået den igennem en amerikansk kogebogsforfatter Arthur Schwartz.
Jeg kan ikke fortænke dig i at tro at opskriften er meget amerikansk og det er den så altså også for en del. Men det er faktisk en ret som er typisk for det koreanske køkken. I hvert fald hvis man som Lebovitz skruer op for frisk ingefær og bruger riseddike.
800g kyllingeunderlår uden skind Olie 4 spsk. riseddike 4 fed hvidløg, finthakket | 3 cm finthakket ingefær 3 spsk. sojasovs 2 spsk. honning Koriander til pynt |
1. Bland honing, ingefær, soja og riseddike.
2. Varm olien op på en pande og brun kyllingestykkerne godt heri.
3. Skru ned for varmen og kom hvidløg ved og steg 1-2 min.
4. Tilsæt herefter sojablandingen og kyllingen simre til den er færdig, vend nogle gange undervejs.
5. Pynt med koriander og server med ris og kimchi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar