mandag den 12. marts 2012

Malaysisk fiske karry med laks (Ikan Kari eller Ikan Curry)



En af udfordringerne som hjemmekok er den ugentlige fiskedag. Ahem, sandt for dyden kan dagen fisken hurtigt konverteres til - well, noget andet. Og det er ikke som om familien så straffer mig for at have "glemt" fiskedagen. Tværtimod. Det er kun de hjemmelavede fiskefrikadeller, der tilfredsstiller alle. Og fiskefrikadeller er da også gode. Der er dog en seriøs forhindring og det er at de kræver tid, planlægning og forberedelse. I hvert fald, hvis du gerne vil lave det fra bunden. Fisk skal købes helt frisk, og så skal den hakkes, hvile og steges. Og det er bare ikke alle ugens dage i familiens program hvor dette er en mulighed. Og så sker det tit at fisken må vige pladsen for noget lidt lettere og (desværre) mere populært. Så her må jeg jo nok desværre gå til bekendelse og tage min del af skylden for at vi her til lands ikke spiser nok fisk.

Logistikken er en smule lettere med denne fiskeret, fordi den kan laves i en arbejdsgang. Og da karry retter er populære i husholdningen, var det en oplagt mulighed at få afprøvet retten som jeg har fundet på youtube og du kan se den britisk-malaysiske kok Norman Musa tilberede den nedenfor, Min version er en tilnærmelse af den oprindelige opskrift.



Ikan Curry - fiskecurry

450g laks i grove tern
1 løg i tern
2 fed hvidløg, finthakket
3 cm ingefær, finthakket eller revet        
1 spsk. olie
¼ tsk. bukkehornsfrø
¼ tsk. sennepsfrø

1 spsk. Karry (eller mindre efter smag)
4 spsk. tamarindsaft
1 tomat skåret i kvarte
1 tsk. karryblade el. 3 spsk. Malay fiskekarrypulver
1 håndfuld okra, evt. skåret i stykker
1 tsk. salt og sukker
50 ml. kokosmælk

1. Varm olien op og steg løg i nogle minutter. Tilsæt hvidløg og ingefær og steg med i 1. Tilsæt sennepsfrø, bukkehorn samt karryblade og steg yderligere i ca. 1 minut, inden du tilsætter karrypulver, tamarind saft, vand, salt og evt. sukker.
2. Lad det simre til olien lægger begynder at separere fra de øvrige ingredienser. Lad det simre yderligere et par minutter inden du tilsætter, laksetern. Lad laksen blive halvt færdig inden du tilsætter kokos, tomater og okra. Lad retten simre færdig.
3. Smag til og pynt med frisk koriander og server med ris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...