De fleste elsker italiensk mad som ikke uden grund har en bred appel i Europa og resten af verden.
Og når jeg er i Italien elsker jeg at smage på et bredt udvalg af spisesteder fra pizzeria til restauranter over de lidt mindre spisesteder, trattoriaer. Bare for at opleve forskellige versioner af italiensk mad.
Og i Alghero er der rigtig mange små hyggelige restauranter. I området omkring Lidoen, dvs. stranden, er maden forholdsvis traditionel, mens du i beværtningerne i den gamle by, finder mere moderne og upscale fortolkninger af såvel sardiske som italienske klassikere. Selvom typisk sardisk mad, er "bondemad" med fokus på helstegt kød som pattegris og spædlam, er Alghero et godt sted at få fisk og skaldyr.
Overfloden af lækre råvarer - og råvarer man normalt ikke ser herhjemme - gør det umuligt at modstå fristelsen for selv at forsøge sig med lækre pastaretter. Da jeg for nogle år siden besøgte Sicilien fik jeg serveret pasta a la Norma, pasta med en tæt sauce af tomat og aubergine med revet saltet ricotta ost på toppen.
Da jeg nede i supermarkedet skulle købe saltet ricotta (ricotta salata) til min pasta blev jeg åbenbart misforstået og fik noget ricotta miusta (?) røget ricotta, som smager en del som fynsk rygeost. Og retten blev egentlig ret god. Så selvom mit italienske givetvis er gebrokkent, så fik jeg da opfundet en ny - og helt igennem - italiensk pastaret.
En anden pastaret jeg også fik prøvet er brede (bronze) pasta rør badet i tomatsovs med ricotta og friske krydderurter (oregano og basilikum) som smelter sammen til en cremet sauce. Om dette er en traditionel italiensk pastaret ved jeg faktisk ikke, men inspirationen har jeg fået ovre hos David Lebovitz, der fik retten serveret på restaurant Vivant i Paris.
Som så mange andre regioner i Italien har sarderne flere typer "egnspecifik" pasta. Fregola er vel nok den type pasta der skiller sig mest ud; både fordi den er ristet - og dermed smager en smule anderledes end almindelig pasta - og så pga. rustikke couscous lignende form, som måske er blevet til med inspiration fra Nordafrika. Fregola er på menuen på mange af de lokale restauranter, og serveres ofte med salsiccia, en grov pølse, tomat og krydderurter.
En af mine all-times favorit pastaretter er pasta amatriciana, som er pasta med tomat, guanciale, svinekæber med en fløjlsblød konsistens og vidunderlig smag, og som er noget nær umulig at opdrive herhjemme og afsluttet med reven peccorino. I Italien er det heldigvis en smal sag at få gunciale og det benyttede jeg enhver given lejlighed til at købe med.
Udover tomatsovs, er grøntsager ikke det man får allermest af på de italienske spisesteder. Hvorfor har jeg egentlig aldrig fået en god forklaring på. Heldigvis er der rig mulighed for at købe frugt og grønt på markedet og i supermarkedet til fx tomatsalat eller caprese salat med mozarella.
Der er også en del "impromptu" markeder, i kvarteret omkring Via Malta, hvor jeg bl.a. fandt zucchini blomster, hos en mand der havde slået sig op med salg af tomater, agurker, ferskner mv.
På restauranterne i Alghero består desserten ofte af is og de traditionelle kager, sebadas, sprød fritteret ostefyldt dej, overhældt med den bedste sardiske honning og som minder en hel del om arabisk knafeh. Når de bliver lavet godt er de sublime og er du først begyndt er det svært at stoppe før tallerkenen er slikket ren.
Ikke alle er til ost i desserten og for de der tilhører den kategori, er der masser af gelatto, italiensk is, som fås i utallige smagsvarianter. Så finder du et godt sted at købe is, er det bare med at holde fast i det.
Og da den sidste is (pistacie og brombær) og dessert (ricotta og figentærte) var blevet fortæret var der kun tilbage at gå - æh jeg mener trille - det sidste stykke hjem fra byen til hotellet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar