Lysten til at lave denne enkle og dog delikate romerske pastaret fik jeg fra Anthony Bourdain - no reservations in Rome, hvor han får den serveret på et godt romersk trattoria. Rundt om bordet opstår der en ivrig diskussion om hvordan en ægte amatriciana (og carbonara) laves. Og for at det ikke skal være løgn er det også ved at komme til håndgemæng i det lille trattoria - meget underholdende! Se fra ca. 1m 28s inde i klippet.
I al sin skønne enkelhed besår retten af olivenolie, tomat, bacon og pecorino ost, kan laves på 20 min og smager suverænt.
Denne amtriciana lavede jeg med penne, men bucantini, rigatoni, linguini er sikkert også glimrende. I klippet bliver retten lavet med en kort og lidt småbuttet pastatype.
Lidt olivenolie 150-200g bacon Salt Peber | 2½ dl god tomatsovs (fx tomatmarmelade) (eller 3-4 friske tomater skåret i tern) 4-500g pasta, fx penne ca. 100g revet Pecorino (ost) |
1. Varm olivenolie op på en pande og steg bacon sprødt heri.
2. Kog pastaen til den mangler ca. 1-2 minutter og dræn i et dørslag.
3. Tag bacon op og kom tomat eller tomatsovs på og lad det koge lidt ind.
4. Kom bacon tilbage i sovsen og smag til med salt og peber.
5. Tilsæt pastaen og varm den igennem til den er al dente. Vend Pecorino i og server straks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar