Undskyld! Mit day job har det med at komme i vejen for ellers planlagte blog indlæg så torsdagens indlæg måtte udgå på den konto. Jeg kan jo heller ikke give day jobbet kredit for at være en uudtømmelig til inspirationakilde. Så med den travle uge en mente så jeg mig nødsaget til at gøre nogle indkøb som jeg - indrømmet - ikke konkret vidste hvordan skulle omsættes. En omgang hakket kalv og flæsk var en sådan erhvervelse. For hakket kød kan man vel altid finde en variation over, tænkte jeg. Og det kan man sikkert også, hvis man da har lidt mere tid.
Da dagen oprandt besluttede jeg mig for at prøve en kinesisk tilberedning. Efter lidt tid på Google valgte jeg så dampede kinesiske kødboller og du kan se Ken Hom lave dem ved at klikke på videoen nedenfor.
Kødbollerne bliver herligt saftige og bløde på en måde som stegte/kogte kødboller ikke gør. Du får her min tweakede version, som du kan servere med ris og saftigt bladgrønt som dampet pak choy, sølvbede eller spinat. Du kan dampe (andet) grønt samtidig med kødbollerne og bruger du bouillon til at dampe i får du tillige en ekstra bonus i form af "sovs".
500g hakket kalv & flæsk 1 tsk. maizena 1 æg 2 tsk. lys sojasovs 2 tsk. sesamolie (kan udelades) | 2 spsk. hakket koriander 2 spsk. hakket forårsløg ½ tsk. salt & ½ tsk. peber ½l hønsebouillon el. vand 1 tsk. sukker |
1. Bland alle ingredienserne sammen og form til kødboller.
2. Brug en kinesisk bambusindsats og damp kødbollerne i vand eller bouillon i ca. 20 min eller til kødbollerne færdige. Alternativt kan du bruge en gryde med dampindsats.
3. Server med ris og dampede grøntsager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar