søndag den 9. oktober 2011

Æblemuffins med kokos og hvid chokolade


Ainsley Harriot er absolut en af de mest fornøjelige kokke at se på. En af mine personlige favoritter er fra serien ”Gourmet ekspressen”, hvor du kan se Ainsley lave muffins med hindbær og hvid chokolade. Hele herligheden er lagt på Youtube – så kan du altid få et dagligt skud Ainsley! Det er svært at være i dårligt humør efter sådan en omgang.
Og de muffins, ja de skulle selvfølgelig bare prøves! Og de muffins ER gode. Husk at bruge friske hindbær – de frosne giver bare ikke helt samme resultat. Nu spekulerer du mon på hvad i alverden dette har at gøre med æblemuffins med kokos og hvid chokolade. Jo, det her er en udvikling af Ainsleys opskrift, som startede med at jeg tænkte på om ikke æble og hvid chokolade var en god kombi. Og det kan jeg i al beskedenhed bekræfte. Opskriften får du her:

                Muffins med æble, kokos og hvid chokolade

275g mel
75g kokos
1 æble revet
Vanilje
½ dl rapsolie          

1 æg
160g rørsukker
1 tsk. bagepulver
2½ dl. mælk
100g grofthakket hvid chokolade

1. Bland mel og bagepulver sammen.

2. Rør de øvrige ingredienser godt sammen med en håndmikser.

3. Tilsæt mel og bagepulver og rør sammen

4. Vend chokoladen i og kom i forme.

5. Bag ved 200 grader i ca 15-20. min eller til færdigbagt

2 kommentarer:

  1. Hej den opskrift ser spændende ud. Hvor mange muffins bliver der af denne portion?

    SvarSlet
  2. Hej Evangelina
    Du får 8 store eller 12 medium muffins af denne opskrift. Håber det hjalp!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...