torsdag den 27. oktober 2011

Etiopisk mad, del 2: Mesir wot, etiopisk linsepuré


Som lovet kommer her 2. del af det etiopiske måltid og i dag er det linsepureén, "Mesir wot" du får opskriften på. Dette er retten yderst til højre på billedet og er, synes jeg, en rigtig god måde at spise linser på. Denne tilberedning spises som tilbehør til kyllingen og kikærtepuréen "Shiro wot" som jeg uploader opskriften på sidst på ugen, hvis dayjobbet tillader.

Mesir wot

10 gram smør
½ løg, hakket
1 fed hvidløg fintsnittet
½ tsk. sød paprika eller cayenne        
¼ tsk stødt ingefær
½ tsk. stødt koriander
2 tsk. tomatpuré
½ tsk. spidskommen
¼ tsk. gurkemeje
Lidt friskkværnet peber
1, 5 dl. røde linser
3 dl. vand
¼ tsk. Salt


1. Smelt smør ved lav varme og svits løg heri i nogle minutter.
2. Tilsæt hvidløg og svits med 1 minut.
3. Tilføje alle krydderier og svits med i 2 minutter.
4. Kom linser i og vend rundt til de er dækkede af krydderblandingen.
5. Tilføj tomatpuré og svits med i 1 minut under omrøring
6. Kom vandet ved, bring gryden i kog og kog færdig ved svag varme.
7. Når blandingen er færdig blendes den til en puré. Tilføj om nødvendigt mere vand og smag til med salt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...