fredag den 7. oktober 2011

Marokkansk gulerodssalat


Som lovet kommer her opskriften på marokkansk gulerodssalat, som vi spiste til tagine retten med kylling. Salaten er krydret med spidskommen, paprika og citronsaft, er klassisk marokkansk og er stort set altid at finde på et marokkansk spisebord. Salaten er god som tilbehør til mellemøstlig og arabisk mad. Ofte serveres den som en mezze i selskab med andre lette grøntsagsanretninger.

Marokkansk gulerodssalat

300g gulerødder, skrællet og skåret i tykke ”mønter”      
1 lille fed presset hvidløg
Saft og reven skal af en halv citron
Salt

½ tsk. spidskommen
½ tsk. sød paprika
1 spsk. olivenolie
Koriander eller persille til pynt

1. Kog gulerødderne i letsaltet vand 8-10 min., dræn og lad dem køle af mens du laver dressingen.
2. Bland alle ingredienserne sammen med undtagelse af salt, koriander og citronskal og kom de let afkølede gulerodsmønter heri. Smag til med salt og evt. mere citronsaft og pynt med koriander og citronskal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...