Fordelen ved retter tilberedt i en marokkansk tagine er at saft og kraft bevares i en aromatisk krydret sovs. Typisk er tagine tilberedninger rige på grøntsager og evt. tørret frugt som abrikoser, svesker, og dadler. Du behøver ikke lave selve retten i en tagine – en gryde kan godt bruges. Friske salater og syltede citroner, som kan skære igennem intensiteten, er rigtig gode til denne type retter. Opskriften på marokkans gulerodssalat er her og tilberedning af couscous har jeg beskrevet her. Tagine retter spises med brød eller couscous.
2 løg i tynde skiver 3 fed hvidløg i tynde skiver Smagsneutral olie 800g kyllingebryst i tern el. 8-12 stykker kylling Salt 1½ tsk. sød paprika el. cayennepeber (stærkt) 1½ tsk. stødt koriander | 1 tsk. stødt spidskommen ¼ stødt ingefær ¼ tsk. gurkemeje 1 stang kanel el.½ tsk. kanelpulver (kan udelades) 4 gulerødder, skrællet og skåret i kvarte ¼ hvidkålshoved skåret i grove stykker 4 dl. hønsebouillon Frisk koriander, mandelflager eller ristede mandler til pynt |
1. Varm olien ved middel varme i en tagine eller gryde og svits løg heri nogle minutter.
2. Skru helt op for varmen og brun kyllingestykkerne.
3. Når kyllingen er brunet, skruer du så langt ned for varmen du kan, kommer krydderier og hvidløg i som svitses i 1-2 minut.
4. Kom bouillon ved og lad retten simre i ca. 15 min. Herefter lægger du gulerødder og hvidkål oven på kødet og ladet det dampe i yderligere 15 min. eller til mørt.
5. Pynt med mandler og frisk koriander. Server med couscous og marokkansk gulerodssalat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar