Denne enkle curry ret med kylling er tilberedt med en gul karrypasta og du kan se ophavsmanden til opskriften, Gordon Ramsay, lave den her. Jeg blev overrasket over hvor nemt det er at lave sin egen karrypasta - det tog sådan ca. 7 minutter med en stavblender. Så i fremtiden vil jeg forsøge mig med både grøn og rød karry. En fordel ved at lave sin egen karry er at du kan styre hvor stærk den skal være, i tilfælde af at ikke alle om bordet er til stærk mad.
Nu kan jeg ikke bryste mig af at være ekspert på det malaysiske køkken, men ikke desto mindre har denne curry en autentisk velsmag. Jeg formoder at noget af det der gør den særlig malaysisk er brugen af stjerneanis. Kan du ikke li' stjerneanis i maden kan den nok sagtens udelades.
3 fed hvidløg 3 røde chilier el. efter smag (kan udelades)          2 stilke citrongræs i tynde skiver 5 cm frisk ingefær, skrællet | 3 skalotteløg i kvarte 1 tsk. stødt gurkemeje 1 spsk. smagsneutral olie |
600 kyllingebryst i tern                     Lidt olie 2 løg i tynde skiver 4 limblade 1 stang kanel 2 stjerneanis | 4 dl. kokosmælk 1 dl. hønsefond 2 spsk. fiskesovs 2 spsk. lys soja 400g grønne bønner Salt & peber |
1. Skær alle ingredienser i grove tern (minus olien) og blend dem, evt. med en stavblender. Kom til sidst olien i og blend til en glat pasta.
2. Steg løgskiver og karrypasta ved middel i ca. 5 min. Tilsæt kyllingestykkerne og steg dem lidt med pastaen.
3. Kom resten af ingredienserne i gryden og lad det simre i ca. 20 min eller til kyllingen er mør.
4. Kom grønne bønner i gryden og damp dem til de er netop møre. Smag til med salt & peber og pynt med koriander.
Retten her kan spises med (basmatis) ris og hvidløgsmarinerede bønner med cashhewnødder og koriander.
Bønner laves som følger:
1. 500g grønne bønner dampes med lidt salt til al dente og afdryppes (evt. i mikroovn).
2. 2 fed hvidløg presses ned i 2 spsk. olivenolie og 2 spsk. eddike. Kom bønnerne i når de er dryppet af og lad dem marinere i blandingen. Smag til med salt.
3. En håndfuld cashewnødder ristes ved medium varme i 2-3 min. - ryst panden fra tid til anden.
4. Inden servering drysses koriander og nødder over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar